Prydhaven

Plant en hæk: Det bedste tidspunkt at plante hæk er i det sene efterår, når bladene er faldet af. I efteråret sælges hækplanter ofte som barrodsplanter, det vil sige uden potte eller klump. Barrodsplanter er billigere og mindst lige så gode som pottede planter, men rødderne er mere følsomme over for udtørring, så de skal plantes i vinterhalvåret. Du kan plante hæk, lige indtil jorden bliver så hård af frost, at du ikke længere kan grave i den. Det samme gælder i øvrigt også for alle løvfældende træer og buske. 

Plantetid for barrodsroser: Udvalget af barrodsroser er stort, og de kan købes og plantes netop nu, så længe jorden ikke er frossen. Ligesom med hækplanter er det en fordel at plante i vinterhalvåret, når bladene er faldet af, og den synlige del af planten er i dvale. Under jordoverfladen får rødderne nu tid til at etablere sig inden foråret og sommerens smukke blomstring.

Julerose, Helleborus niger. Foto: Ukendt kilde

Drivning juleroser: Julerose, Helleborus niger, blomstrer sjældent til jul, men først i januar/februar - medmindre den får en hjælpende hånd. Du kan drive planten i blomst til jul ved at dække de små knopper, der viser sig lige over jordoverfladen i november. Det kan du gøre ved at sætte glasklokker, store syltetøjsglas el.lign. over planten, så du på den måde skaber et lille drivhus og dermed et lunere mikroklima. Det kan være fristende at bruge juleroser til buketter, men du har glæde af dem i længere tid i haven eller i potter ved hoveddøren.

HVIS du nu alligevel ønsker at lave en buket med juleroserne, når de er kommet godt op og har dannet en fin stilk, så tag en vase med vand med ud i haven, når du skal klippe. Juleroserne kan nemlig ikke så godt tåle at være uden vandtilførsel, end ikke i kort tid, så kommer de ikke direkte i vand, har de tendens til at klaske sammen og ikke rigtig rette sig op, når du sætter dem i vase indendørs.

Brug de visne blade: Riv de visne blade sammen fra græsplænen og læg dem under buske eller i bedene som isolering af sarte vækster. Du kan også bruge dem til at dække tomme bede i køkkenhaven. Bladene fungerer som madpakke for jordens mikroliv og giver en dejlig porøs og humusrig jord. Hvis du altså har pladsen, er det meget bedre at kompostere bladene direkte, hvor de gør nytte, i stedet for at lægge dem på komposten med det arbejde det fører med sig. 

Frøstandene fra løvehale, Phlomis russeliana, i Haveselskabets Have er smukke med rimfrost. Foto: Haveselskabet

Hjælp staudebedet gennem vinteren: Lad staudebedet være i fred, når du har luget færdigt for i år. De visne blade, der er faldet af planterne i og omkring bedet, beskytter mod vinterens kulde og er med til at bevare et aktivt liv i jorden. Kedelige frøstande KAN du godt fjerne, men bedst er det at lade dem være indtil foråret. De er med til at beskytte rødderne mod kulden, da de - selvom man ikke lige kan se det med det blotte øje - skaber et særligt klima lige over jordoverfladen. Og husk også, at mange frøstande er dekorative en stor del af vinteren og særligt smukke, når de står med rimfrost eller sne på. Også prydgræssernes strå og frøstande er dekorative store dele af vinteren.

Slå græsset en sidste gang: Hvis græsplænen er blevet langhåret, er det en god idé at slå den en sidste gang inden vinteren for at undgå, at den bliver angrebet af sneskimmel. Sæt klippehøjden på det højeste niveau for at skabe mindre lys og luft til mosset, som typisk dannes over vinteren.

Beskyt slyng- og klatreroserne: Klip de lange skud tilbage, så de ikke river sig løs i blæsten og knækker i løbet af vinteren. Tjek også, at alle andre skud er bundet forsvarligt op. Det er også en god idé at fjerne syge blade fra jorden, så sygdomssporer ikke overvintrer og er klar til at angribe rosen igen til foråret. De syge blade skal afskaffes med restaffaldet, ikke på komposten. Læg derefter et lag kompost under sarte roser, som går op over det nederste af grenene.

Senere på året kan du supplere med grangrene, hvis vinteren bliver rigtig hård. Grenene skaber skygge omkring rosens "fødder" og forhindrer, at en lun solskinsdag i februar forvirrer planten og får den til at sætte gang i saftstigningen. Sætter rosen gang i saftstigningen på sådan en dag, når solen varmer den op, vil saften fryse, når frosten igen sætter ind, og plantecellerne kan sprænges. Det kan blive fatalt for rosen.

Stjerneskærm, Astrantia, er en af de stauder, hvor frøene kræver kulde for at spire. Foto: Flickr

Så stauder: Nogle staudefrø kræver en kuldeperiode for at spire, og dem er det fint at så i november. Så dem udendørs i bakker, sæt dem på et beskyttet sted og beskyt dem evt. yderligere med net mod mus og nysgerrige katte. Du kan læse på frøposerne, om frøene skal igennem en kuldeperiode for at spire. 

Du kan også så frøene direkte dér, hvor stauderne skal vokse fremadrettet. Gør jorden ukrudtsfri og porøs i overfladen og strø frøene ud på arealet. Læg et forholdsvis finmasket net hen over det tilsåede, så fugle og katte ikke kradser det hele op. Efterhånden som frøene spirer i foråret, kan nettet fjernes eller løftes gradvis, fx ved at lægge det op på nogle sten.

Læg de sidste løg: Du kan stadig nå at lægge de sidste forårsblomstrende løg et stykke hen i november. Ofte har havecentrene gode tilbud på løg, de ikke har fået solgt tidligere på efteråret. Tjek dog, at løgene ser sunde ud, før du køber. Løgene kan godt lægges, selvom der er kommet et lille drys sne, blot jorden er frostfri.

Tulipanløg lægges. Foto: iStock

Pas på fiskene: Fiskene i havedammen lever livet farligt, når vinteren kommer. De risikerer at fryse ihjel, fordi deres temperatur er den samme som vandets. Er dit bassin over 80-90 cm dybt, behøver du ikke bekymre dig, for så kan fiskene søge ned på frostfri dybde. Ved lavere dybder må du sørge for, at vandet ikke fryser til, fx med en pumpe, der sørger for cirkulation i overfladen. Alternativt kan fiskene kommes i et akvarium og tages ind for vinteren.

Vand surbundsbedet: Bede med rododendron og andre surbundsplanter har godt af en god grundvanding inden vinteren, hvis jorden virker tør. De stedsegrønne blade fordamper nemlig vand vinteren igennem. Hvis fordampningen bliver stor, og jorden er tør, kommer rødderne til at mangle vand, og planten kan tage skade.

Hvis du alligevel står midt på vinteren med en hård frostperiode, vil du måske se, at bladene på dine rododendron vipper nedad fra stilken og krøller sig sammen. Det er IKKE et tegn på skade, men blot plantens forsvarsmekanisme mod vejret. Ved at "lægge bladene ned", får de en mere spids vinkel i forhold til solen. Dermed rammer solens stråler en mindre overflade på bladet, og fordampningen nedsættes. Fordampningen nedsættes yderligere ved, at bladet krølles sammen, så overfladen, der kan rammes af solens stråler, bliver endnu mindre. Ikke sønderligt kønt, men yderst effektivt!

Hindbær kan beskæres i november. Foto: iStock/Popovariel

Nyttehaven

Læg en dyne over rodfrugterne: Rodfrugter som gulerødder, pastinak og selleri, men også porrer, grønkål og rosenkål, holder sig godt om vinteren ude i bedet, hvor de er dyrket. Man kan høste af dem løbende gennem vinteren. Kun når jorden er frossen, er det umuligt at vriste dem op. Her hjælper det at dække jorden med en dyne af visne blade eller halm som isolering. Dæk eventuelt bunken med et net eller en let fiberdug, så den ikke blæser væk. Det er vigtigt at vride toppen af rodfrugterne, for ellers kan den rådne væk og være indgang for svampesygdomme. 

Beskær efterårshindbær: Skuddene på efterårshindbær skal klippes af helt nede ved jorden, når du har høstet de sidste bær i efteråret. Til foråret skyder de nye skud frem, og det er dem, der vil sætte bær det følgende efterår.

På sommerhindbær fjerner man kun de skud, der har givet bær om sommeren, mens de skud, der er dukket frem i løbet af sommeren, bevares. Hos sommerhindbær er det disse skud, der giver bær næste sommer.

Fjern også de hindbærplanter, der er ved at stikke af fra bedet. Hindbær sætter mange rodskud og kan bevæge sig vidt omkring. 

Fjern syge frugter og blade: Brug en løvrive til at rive syge blade sammen under frugttræer, der har været angrebet af skurv. Fjern også de såkaldte frugtmumier fra frugttræer, der er angrebet af gul monilia, for ellers kan svampesporer overleve og smitte de nye blade og frugter til foråret. Bortskaf altid sygt plantemateriale med restaffald i den kommunale affaldsordning, smid det aldrig på komposten eller andre steder i haven.

Isolér drivhuset: Mange sarte planter kan overleve vinteren i drivhuset, men der skal mere end en tynd glasvæg til, hvis planterne ikke tåler frost. Heldigvis er det overkommeligt at isolere drivhuset med bobleplast, og hvis du desuden tilfører lidt varme i de koldeste perioder, kan de sarte planter fint klare at overvintre i drivhuset. 

Vend komposten: Har du en kompostbunke, der trænger til lidt kærlighed? Så er november en udmærket måned at vende den på. Tænk bare på en kold, solrig dag ude med den varme sweater på og en greb i hånden...det bliver ikke meget bedre!

Allerede i april måned kan dit spinatbed se sådan ud, hvis du sår i løbet af vinteren. Frøene spirer, når forholdene er rigtige for dem. Foto: Karna Maj

Så nyt i køkkenhaven: Det er ikke kun i foråret, du kan så grøntsager til køkkenhaven, for mange frø har godt af at blive sået i det sene efterår (sågar hen over vinteren).

For eksempel kan du sidst på året så pastinak, der skal sås så sent, at den ikke kommer i gang med at spire før til foråret, altså helst, når vejret har slået om i vinter. Det samme gælder for radise, spinat, dild, rucola, salat, kål, sommergulerod, rødbede og persille. Ved at vinterså disse grøntsager kan du begynde at høste allerede dér, hvor der på frøposerne står, du snart skal til at så! Ikke dårligt.

Er du glad for vinterportulak, kan du også så den direkte i jorden i november. Den vokser, lige meget hvor mørk vinteren er og skyder hele tiden fra midten af bladrosetten med en skøn lysegrøn farve. Feldsalat, også kendt som vårsalat, kan du gøre det samme med. Og glæd dig til at smage selvgroet feldsalat, for det er en helt anden smagsoplevelse end den feldsalat, du kan købe i en pose i supermarkedet!