Gå til hovedindhold
Åben Have

Åbne haver i Pandrup

Vi besøger to haver i Pandrup. Der er valgfrit mødested mellem de to haver. Kaffen drikkes hos Gitte Christensen.

Arrangeret af afdeling/kreds

Åbningstider 
16. juni 2021 19:00 til 22:00
Pris 
60
Medlemspris 
30
Beskrivelse af haven 

Der er valgfri mødested mellem Anette og Christen Norman Christensen, Bygmarken 5, Pandrup og Gitte Christensen, Halkærvej 10, Moseby,

Anette og Christen, der havde Årets Have i 2018, fik følgende ord med på vejen af dette års eksterne dommer, Jens Ørtoft: Den have vi har valgt, får man allerede et godt forhåndsindryk af ved at se på forhaven, som er anlagt med diverse stedsegrønne buske og opstammede træer, samt et flot pikstensarbejde.
Når vi så åbner porten i læmuren og går ind i selve haven, ja så møder der os et syn, hvor vi bare må sige wow. Her er en have, som er indrettet med små skønne hyggekroge. Der er mange små snoede gange og stier anlagt i hhv. betonsten og granit. Der er masser af stedsegrønne planter, som for de flestes vedkommende er formklippede og opstammede, og der er mange specielle planter, som bl.a. ved frø og små stiklinger fra andre kontinenter er hjembragt og fået til at spire og gro - helt imponerende. Der er havedam med guldfisk og et tilhørende rislende lille vand-løb. Der er flotte vandsten i haven.
Det er en have, hvor man med det samme føler ro, og hvor man med dens indretning altid finder områder med læ og små hyggekroge. Det er en have, hvor der til stadighed sker noget nyt, og så er det en have, hvor den store passion er hosta med ikke mindre end 200 forskellige. Samtidig er der blevet plads til en flot voliere.

Gitte Christensen er det, man med et positivt ord kan kalde en “plan-tenørd”. Er uddannet gartner og arbejder hos Vej & Park i Jammerbugt Kommune, så det er vel ikke unaturligt, at det også er hendes helt store hobby at passe sin egen have, så den præsenteres på den bedste måde med mange forskellige sjældne planter, som gerne opformeres fra frø og stiklinger. Der salg af planter.
Pris 30,- kr. for medlemmer og 60

Adresse 
Anette og Christen Norman Christensen
Bygmarken 5
9490 Pandrup
Kontakt 
Inger Ydegaard
61718561