Haven i Sandgraven
Jeg inviterer indenfor i mit lille haveunivers! Det er her jeg trives og her jeg elsker at nusse rundt. Jeg arbejder med de organiske former, der for mig giver det mest romantiske udtryk. Så derfor snor stierne sig igennem haven, staudebedene ligger som organisk formede øer på græsplænen. Under blommetræet er der lavet en rund terrasse på en rund græsplæne, kantet med pigsten. Jeg er meget begejstret for brugen af pigsten. I haven er der mange stauder, romantiske roser, hostaer, mange små træer, specielle planter, drivhus og dejlig køkkenhave i højbede. Der er lavet flere små stier, over græsplænen og igennem bedene så haven kan opleves fra forskellige vinkler. Der er bygget pergola, rosenportaler, lille havehus m.m. Mange hyggelige siddepladser rundt om i haven. Se mere på Instagram @havekuller