Gå til hovedindhold
Åben Have

Lille have med mange rum

Kolonihave på 400 m2, en oplevelsesrig cottagehave hvor bier, urter, blomster, kunst, udeliv forener sig.

Kaffe/Kage kan købes

Åbent efter aftale

Salg af planter fra haven

Åbningstider 
30. maj 2020 13:00 til 16:00
Pris 
0
Medlemspris 
0
Beskrivelse af haven 

I den lille kolonihave finder du en cottage inspireret have, hvor stauder og spiselige planter står side om side med kunst og kreative indslag. Midt i storbyen træder du ind i et frodigt univers, hvor frirum er ledetråden.
I vores kolonihave har vi skabt et uendeligt sanseligt rum, hvor alle kan føle sig velkomne, kan slappe af og blive opløftet af smage, dufte og lyde. Vi arbejder på at skabe plads til biodiversitet på alle plan. Dette udtrykker vi gennem vores design af haven: her er en potagerhave med højbede, en bi gård, et bålsted, en morgen terrasse, et udendørsbad, en gårdhave med et anneks, et kreativt værkstedsrum, et drivhus, vandkunst og skulpturer, samtale pavillon, en urtesti, en blomstereng af løgplanter, og en kompost. Alt sammen på 400 m2.
En kolonihave er traditionelt set et sted, hvor byens folk kunne komme ud for at få frisk luft og dyrke egne grønsager. Siden de første kolonihaver startede for mere end 100 år siden, har det været et frirum for mange mennesker. Her kan man med hænders snilde, lidt kreativitet og højt humør skabe sit eget paradis. Kolonihaverne har været gennem mange traditioner, og i dag har fået en renæssance. Det helt særlige ved kolonihaven er, at den indbyder til at leve livet intenst fra vandet åbnes i midten af april til haven lukkes ned igen til efterårsferien.
Det er en kreativ oase, og du er hermed inviteret til en sanselig tur og engageret snak om små haver med store ambitioner. Vi fortæller gerne om det hele og lytter med lige så stor lyst, da vi hele tiden arbejder videre med at udvikle haven.
I løbet af sommeren holdes der mosaikkurser, hvor der arbejdes med havekunst og skulpturer. Du kan se nogle af resultaterne når du kommer på besøg. Er du interesseret i at høre mere, kan du skrive til birthe@artofbalance.dk.

Når man er kommer ind i foreningen er havens adresse:
HF Pilemosen
Hammelvej 40, Have 6
2610 Rødovre

Adresse 
Hammelvej 32
2610 Rødovre
Kontakt 
Birthe Hyldborg Jensen
29845880