Aflyst pga. Covid 19. Foredrag Fra frø til fryd
Info
Sommerblomster – Fra frø til fryd ved hortonom og havebogsforfatter Lotte Bjarke.
I det tidlige forår kribler det i de grønne fingre efter at få jord under neglene, og havedrømmene står i kø. Tag med på en tur hele vejen fra frø til fryd denne aften, der står i sommerblomsternes tegn.
Du får inspiration til, hvor og hvordan sommerblomsterne kan dyrkes og anvendes i haven og til, hvordan du sikrer dig, at din sommerblomsthave bliver til fryd og glæde for både dig og insekterne og for de heldige modtagere af hjemmedyrkede blomsterbuketter.
Lotte Bjarke guider dig med inspiration og gode ideer til at gøre din have ekstra dejlig med sommerblomster. Begyndere kan starte her, og garvede havefolk kan finde ny inspiration. Du får masser af gartnertricks om såning, prikling, knibning og alt det hyggelige arbejde, der skal til for at komme sikkert fra frø til blomst.
Du kan finde yderligere oplysninger om aftenens foredragsholder på www.helthenihaven.dk
Forhåndstilmelding, hvis retningslinjerne mod corona-smitte fortsat tilsiger det, følg med i nyhedsbreve og presseomtale.