Biodiversitet i haven
Info
Naturvejleder Søren Risborg, og biolog Marianne Hald fra Rebild Kommune fortæller om mere natur i haven. Fordelt i to haver.
Større biodiversitet i haven / mere natur i haven.
Vi besøger to haver i Skørping, der på hver sin måde bidrager til større biodiversitet i haver.
I den ene have vil der være særligt fokus på fugle. Her fortæller og viser naturvejleder Søren Risborg eksempler på, hvordan man kan skabe bedre levevilkår for fuglene i haven ved at tænke i planter, fodring og husly.
I den anden have hos biolog Marianne Hald er temaet: samspillet mellem vilde urter, sommerfugle, bier og andre insekter. I haven er der konkrete eksempler på, hvordan man kan lade hjørner af haven udvikle sig frit, få øje på sammenhængen mellem jordbund og naturlige vildtvoksende planter og skabe et blomsterrigt dække til insekterne, anlægge en varieret urte- og frugthave og/eller udså urteblandinger. Forskellige små tiltag, der alle sammen giver masser af blomster af nye levesteder for ikke mindst bier.
Der er begrænset deltagerantal,35 i alt så tilmelding til privat@ravnkildes.dk senest 5. Juni, Deltagerne deles i 2 hold, der besøger haverne på skift. Mødested og parkering ved benzintanken på Møldrupvej, hvorfra der er ca 100 - 200 m til hver have.
Entre 40 kr er inkl. kaffe/te og kage. Husk eget krus/kop