Byg dit eget insektbo
Info
Workshop: Vi bygger insekthotel
Bier er vigtige for bestøvningen af havens planter, insekter er mad til havens fugle, nogle insekter spiser lus fra planterne, derfor kan det være en fordel at have sit eget ”hotel” i haven.
Vi giver inspiration og vejledning i opbygning af et insekthotel.
Kom med til en hyggelig workshop-dag, hvor du vil få inspiration til selv at bygge et hotel eller måske bare et hus. Der vil først være et oplæg om bl.a. ”hvem bor hvor”, forskellige materialer, placeringsmuligheder og ikke mindst vise forskellige typer af huse/hoteller.
Derefter tager vi arbejdstøjet på og går i gang med sav, hammer, saks og ”fyld” og opbygger det hus eller hotel, som passer til din have.
Du skal selv medbringe materialer, som du kan bygge af samt fyldet til ”værelserne”.
Derudover skal du sikkert bruge noget værktøj som skruemaskine, sav, måske bor 6-8 mm til celler, søm eller skruer, måske tagpap.
Vi vil have nogle materialer med til inspiration /salg, mange ting kan også fyldes i ”værelserne” når du kommer hjem.