Gå til hovedindhold
Arrangement - Generalforsamlinger

Generalforsamling og foredrag

Generalforsamling og foredrag om Floratopia, der fremavler løg og knolde til forårets og sommerens blomsterhav.

Info

Hvornår 
07. februar 2023
19:00 - 21:30
Pris 
0 kr.
Medlemspris 
0 kr.
Afdeling/kreds 
Ejstrupholm

Generalforsamling.  Dagsorden iflg. vedtægterne.

På valg er Palle Ledet Jensen og Preben Andersen.

Herefter vil Mikael fortælle os om Floratopia.

Det er en lille familiedrevet virksomhed ved Riis, hvor historie, faglighed og høj kvalitet er i fokus. Her har de deres hjem med egen have, drivhus og lager, samt forsøgsmarken hvor de tester og fremavler diverse planter.

Mikael startede som ganske ung med at samle og interessere sig for blomster. Da han er lidt af en nørd og samler, er problemet at begrænse sig. Men vægten i interessen ligger ved blomsterløg og knolde, men specielt i dahliaer og narcisser. Lige nu ligger de på 300 forskellige dahliaer, 150 forskellige narcisser, men der er 500 andre forskellige blomsterløg på matriklen. Da dette stadig er en hobby, arbejder Mikael som Vagtleder i Givskud zoo, hvilket han har gjort i over 30 år.

For at sådan et projekt skal lykkes, skal der være opbakning fra fruen i huset. Anette er den, som viser frem, og husker de aftaler som indgås. Hun er med på blomstermarkeder og messer, hvor hun er den perfekte sælger, hvilket ofte giver Mikael problemer med at skaffe det solgte. Til dagligt er hun social og sundhedshjælper på Riis fri plejehjem.

Havekredsen er vært ved kaffen.

Adresse 
Grønningen 3
Ejstrupholm Skole
7361 Ejstrupholm
Kontaktperson 

Tilmelding ikke nødvendig