Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Giftige planter

Per Mølgaard, lektor emeritus, Ph.d., KU, holder foredrag om giftige planter til hverdag og fest

Info

Hvornår 
30. oktober 2019
19:30 - 22:00
Pris 
70 kr.
Medlemspris 
50 kr.
Afdeling/kreds 
Præstegården

Per Mølgaard fortæller, at når mennesker bliver forgiftet med planter, sker det oftest ved et uheld. Enten er den giftige plante blevet forvekslet med noget, der kan spises, eller man har lyst til at eksperimentere med vilde planter.  Der ligger er reel risiko i at planter fra naturen er blevet populære i mad og medicin. Det er spændende og normalt ufarligt, så længe man ved hvad det er man spiser.

Mange planter har indbydende frugter som lokker for at blive spist. Børn kan blive udsat for forgiftning med planter når de leger. Små børn er nysgerrige og putter ting i munden, større børn tror at de kender planten, og at den kan spises.

Forgiftning kan ske ved tankeløshed eller ved uheldig omgang med planter. For nogle planter er berøring eller hudkontakt med saften tilstrækkeligt til at fremkalde en forgiftning, som det er tilfældet med bjørneklo.

Blandt havens blomster er der mange smukke, men også giftige. Nordisk stormhat er en populær staude med smukke og usædvanlige blomster. Det samme gælder fingerbølplanten.

Mest makabre er de tilfælde hvor mennesker har forsøgt at begå selvmord ved bevidst at indtage giftige planter eller plantedele. Det hører så absolut til sjældenhederne – heldigvis.

Frygten for giftige planter er langt større end den reelle risiko for en alvorlig forgiftning, men det gør ikke ønsket om oplysning mindre. Bekymringspotentialet er den største risiko. Disse og mange andre eksempler vil blive omtalt i foredraget med afsæt i bogen GIFTIGE PLANTER – i naturen, i haven, i køkkenet og på marken, der udkom i 2014.

Adresse 
Hovedbibliotekets store sal
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Kontaktperson 
Kirsten Lindberg
61713440

Tilmelding ikke nødvendig

HAVEN i august

Få inspiration til sensommeren i din have. Sådan får du succes med høstfloks, stort tema om bær, bliv vild med de vilde stauder, læs om to skønne danske sensommerhaver og meget mere.