Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Kryddersnaps og bjesk

Hør hvordan man laver en god bjesk - og få et par smagsprøver.

Info

Hvornår 
08. oktober 2019
19:00 - 22:00
Pris 
125 kr.
Medlemspris 
100 kr.
Afdeling/kreds 
Jammerbugt

“I byen, jeg stammer fra, står der i næsten alle hjem en eller flere flasker bjesk i et skab eller på en hylde. Er der ingen bjesk, er det fordi, man lige har drukket det sidste”.
Jan Christiansen er oprindeligt født i Esbjerg, men boede siden barndommen i Hirtshals i mange år. Faren lavede bjesk og da Jan kom til skelsår og alder, som det hedder, begyndte han også at indsamle urter, blomster og andet til at eksperimentere med, for at fremstille denne gudedrik. Han har lavet bjesk/kryddersnaps i omkring 40 år.
I de seneste år er det blevet meget populært at fremstille sin egen kryddersnaps. Det lyder simpelt og er det vel også. Man går ud i naturen, plukker en urt, en blomst eller nogle bær og overhælder det med snaps eller vodka. Efterfølgende får man så en fantastisk drik, som man kan imponere familie og venner med.
Der kan måske være enkelte, som ikke er helt trygge ved, for det første at gå ud i den vilde natur og for det andet, at plukke noget, som man ikke ved, hvad er. Det må siges at være en sund skepsis. Men der er andre måder, hvorpå man kan få skudt sin karriere indenfor dette interessante område i gang.
Jan vil fortælle en hel masse om, hvordan man, som nybegynder, kan eksperimentere med at fremstille sin helt egen kryddersnaps, gin eller likør. Vi skal også prøvesmage nogle af de forskellige typer kryddersnapse, som er hans egne favoritter.
Deltagerprisen er incl. smagsprøver, kaffe og brød.

Adresse 
Mølleparkcentret
Elmevej 1
9460 Brovst
Kontaktperson 
Tove Broen
27875749
Tilmeldingsfrist 
28. september 2019

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.