Gå til hovedindhold
Arrangement - Plante- og havemarkeder

Planternes Dag 2019

Plantemarked i skønne, historiske omgivelser - Gå på opdagelse i de mange markedsboder - stort udvalg af planter mm.

Info

Hvornår 
22. september 2019
10:00 - 15:00
Pris 
40,- (børn u/18 gratis)
Medlemspris 
40,- (børn u/18 gratis)
Afdeling/kreds 
Bjerre Herred

Planternes Dag.

Glud Museum, Museumsvej 44, 7130 Juelsminde

Søndag d. 22. september kl. 10.00 – 15.00

Plantemarked i skønne, historiske omgivelser.

Blandt gamle bindingsværksbygninger og frodige museumshaver, finder du et af årets skønneste plantemarkeder. Gå på opdagelse i de mange markedsboder, hvor du finder et stort udvalg af planter, frø og pynt til haven og få samtidig en hyggelig og stemningsfuld tur på museum.

Igen i år har Haveselskabet en bod – med tombola, kartoffelkanon m.m.

I de mange boder finder du inspiration til haven og kan få gode råd af de mange fremmødte haveentusiaster. I boderne finder du f.eks. tulipanløg, buske, hosta, liljer, krydderurter, roser, spændende stauder, smukke buketter, havekunst, honning og hjemmelavet marmelade. Mød bl.a. Dansk Pelargonie Selskab, Vindalgaard Stauder, private haveentusiaster, biavlere, træmænd og mange andre, der står klar med flotte planter og fine produkter til fordelagtige priser.

Rundt omkring i de historiske bygninger vil der være arbejdende værksteder, hvor du kan se de mange smukke håndarbejder såsom orkis, knipling og broderi. I den gamle herregårdssmedje laver smeden metalarbejde, og på gården Badensminde kan du komme ind i værkstedet til trædrejeren og væveren. I Historiens køkken serveres smagsprøver på retter fra de gamle kogebøger med grønt fra de historiske haver. Der er mulighed for at købe kaffe i museets hyggelige kaffestue eller et stykke brød i cafételtet.

Har du overskud af planter i haven, stiklinger eller andet haverelateret, som du ønsker at sælge til andre haveinteresserede, kan du sende en mail til formidlingsinspektør Anne Ditte Rüsz på adr@gludmuseum.dk eller ringe på tlf. 75 68 30 82 og høre om muligheden for at få en stand.

Adresse 
Museumsvej 44
Glud Museum
7130 Juelsminde

Tilmelding ikke nødvendig

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.