Rosen-Knud
Info
Rosen Knud
Sted: Stouby Skole, Vejlevej 93, 7140 Stouby
(Parkering og indgang foran skolen mod Vejlevej)
Knud Pedersen, Harlev, kommer fra en gammeldags planteskole, som i flere generationer ikke har haft stort udsalg og butik, men sådan en rigtig planteskole, hvor man lavede planter. Knud er meget rar og ufattelig klog. Med en speciel sindig, jysk, melodisk og overbevisende stemme som kunne have bragt ham vidt i sekteriske kredse - hvilket han har undgået fordi han bruger al sin passion og kærlighed på roserne og Anne Marie. Hvis man spørger efter en bestemt sort har han altid en kommentar: “Den er god. Ej, den er et skravl. Ja, den er smuk. Den er ikke særlig hårdfør”. Han ved, hvad sorterne kan og ikke kan, han har ikke læst sig til det, men selv erfaret sig ved at dyrke dem i mange år. Knud er rosen ekspert. Det er ikke en kunst at finde personer, der elsker roser og har haven fyldt med dem. Men at finde én, der besidder den nødvendige, praktiske viden om deres egenskaber og pasning baseret på et helt liv, dét er sjældent! I Rosen Nyt skriver Søren Ryge, i anledningen af Knuds 70 års fødselsdag i 2014, hvordan han blindt stoler på Knuds expertice.
Kom og hør Knud fortælle, og se hvilke nyheder han har med..
Se mere her: https://www.rosenposten.dk/
Pris: Entre inkl. kaffe og Rabarberkager kr 50,- (kr 70,- ikke medlem)
Tilmelding ikke nødvendig