fbpx Biodiversitet: Den naturlige blomstereng | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Blomstereng Foto: Les Haines
Artikel for alle

Biodiversitet: Den naturlige blomstereng

Mange haveejere har et ønske om at støtte vores biodiversitet og gøre noget godt for dyrelivet og de vilde planter. Vi går i dybden med anlæg af en naturlig blomstereng og giver råd til hvordan man bedst lykkes med det.
Rie Birk Lauridsen - 
17. marts 2020

En blomstereng behøver ikke at være større end et par kvadratmeter, så alle kan være med. Insekterne vil værdsætte hver en lille blomst, og hvis vi alle gav et lille hjørne til naturen, ville det være et stort skridt frem for vores biodiversitet.

 

 

Gør forarbejdet ordentligt

At anlægge en vild blomstereng kan volde store problemer, hvis man ikke gør forarbejdet ordentligt. Mange oplever, at haven vokser til i tidsler, agerkål eller brændenælder, eller at græsset overtager pladsen og udkonkurrerer de sarte blomster for derefter at lægge sig ned i et tykt, vådt lag og rådne. Den dyre frøblanding, man såede ud, bliver kun til et par forkølede morgenfruer og græs. Det er ikke det, som er målet for en blomstereng. Men hvad er egentlig målet? Og hvordan kommer man derhen.

En kraftig pels af langt græs er sjældent særlig pænt. Her er ingen blomster

Brug naturen som inspiration

En naturlig blomstereng kan man definere som et lysåbent område med mange vilde urter. Der skal være mange forskellige planter og et livligt insektliv. Der er ikke én dominerende art, men et forskelligartet tæppe af tidlige og sene blomstrende planter i alle farver. De blomsterstriber man ser flere steder langs veje, er ofte meget farverige en-årige frøblandinger, som gensås hvert år. De har kun en begrænset værdi for insekterne. Går man ud i den vilde natur, er det på de næringsfattige områder, som aldrig har været dyrket, finder man de naturlige overdrev, med de oprindelige urter, som både tilbyder mad og levesteder for larver. Sådan et naturligt overdrev er langt at foretrække, hvis man vil gavne dyrelivet i haven. Det kan være i skovlysninger, på strandenge og på næringsfattige marker, som i århundreder kun er blevet græsset af køer, får og geder, vi kan finde inspiration.

Det er den vegetation vi gerne vil gerne vil genskabe i vores haver, og det er her de mange insekter kan finde levesteder. Det er biodiversitet. Det er værd at bemærke, at blomsterenge eller overdrev er meget forskellige efter, hvor i landet man er. Floraen og faunaen skifter fx med jordbund, afstand til havet, grundvandets dybde, og der er også stor variation i mikroklimaet, alt efter hvordan haven orienterer sig mod solen, og om der er læ eller blæsende i haven.

Det er svært, men også spændende at arbejde med den vilde flora. Når man tænker nærmere over det, så er det indlysende, at en tilfældig frøblanding med f.eks. enårige sommerblomster ikke bringer haven tættere på den natur, man gerne vil efterligne. Forædlede sommerblomster med fyldte blomster af fremmed herkomst egner sig kun til at se godt ud, og vil sjældent blive til en holdbar bevoksning. 

Tre vigtige skridt til en god blomstereng

1) Udpin jorden. Skrab det øverste mørke muldlag af. Helst ned til råjorden, men 10 cm kan gøre det. Fyld op med bakkegrus fx 0-8 mm.

2) Frø og planter. Saml frø i omegnen eller udså en frøblanding af flerårige danske urter. Undgå eksotiske planter, som ikke hører til i den danske natur. 

3) Den årlige pleje. En årlig slåning med le eller maskine med opsamler er nødvendig. Slå eller klip i det meget tidlige forår, så den tykke måtte af døde urter er væk, inden de små nye planter skal spire. Det er utrolig vigtigt, at man får fjernet afklippet, fx på komposten.

Sådan kommer du i gang

Mange haver er alt for næringsrige

Det hyppigste problem er, at jorden i haven er meget næringsrig, på grund af tilførsel af muld, kompost og gødning. Derfor vil de planter, der trives i megen næring, få en fordel, frem for de nøjsomme urter. Det er kraftige græsser, f.eks. plænegræssen rajgræs. Det er tidsler, mælkebøtter, brændenælde, skræpper og mælder, som er almindelige i næringsplagede grøftekanter overalt i agerlandet. Dem behøver vi ikke at fremme i haverne, og de er heller ikke særligt spændende at se på. De oprindelige fine blomstrende urter er nøjsomme, og kan kun klare sig i konkurrencen, hvis der ikke er meget næring i jorden. Sommerhuse på naturgrunde har ofte den bedste jord at starte på. Her er ikke ødelagt noget endnu, og den oprindelige flora vil indfinde sig hurtigt, hvis bare man undlader at tilføre muld og gødning.

Udpin jorden.

Inden man sår en blomsterblanding ud på arealet, må man have fjernet den overskydende næring. Det kan man gøre ved at skrælle det øverste jordlag af og erstatte det med en grusblanding. Grus indeholder ikke næring, og når det blandes op med havejorden, sænker man næringsindholdet. Man kan også fjerne næring ved at lade græsset gro op og fjerne det med le eller græsslåmaskine med opsamler. Man må indstille sig på, at det skal gøres et par gange om året over en lang årrække, hvor næringsindholdet langsomt vil falde år efter år. Tilførsel af kalk kan binde fosfor så hårdt, at det er utilgængeligt for planterne, og er derfor en indirekte måde at udpine jorden på.

Vælg den rigtige frøblanding

Den bedste frøblanding er den, der kommer nærmest på den oprindelige flora i præcis dit område. Derfor er det altid godt at samle frø i eget nærområde. Er du heldig at bo i nærheden af et naturområde, så kan der være mange gode frø i din egen havejord. Vinden, fuglene og insekterne kan have spredt frø fra den oprindelige natur, og det kan man bygge videre på. Man kan gå en tur i området, og få et indtryk af hvordan naturen engang har været netop her, og man kan blive inspireret til hvilke blomster der vil kunne gro i haven

I store bynære villakvarterer, hvor entreprenører har lagt muldlag på, er der ikke noget at bygge på, og der kan være langt til noget oprindelig natur. Her kan man være nødsaget til at begynde helt forfra med en købt frøblanding.

Der er frøfirmaer som sælger frøblandinger af danske flerårige urter, og har dem i forskellige udgaver til tør jord, våd jord, lerjord og sandjord. Vælg aldrig frø af eksotiske udenlandske planter som fx californisk valmue m. fl. De har ingen eller ringe værdi for vores insekter. Vælg aldrig fyldte og forædlede sorter. De har i værste fald ingen værdi, men tager pladsen op for de planter som insekterne kan bruge som foderplante og som levested for deres larver.

Saml frø i naturen

Det billigste og bedste er at samle frø i nærområdet. Man bliver overrasket over, hvor nemt det er, når man først kommer i gang. Naturfrø, skal samles når de er modne og såes med det samme. Det er måden det foregår på i naturen. Der er frø, der modner på næsten alle årstider, så man kan samle frø næsten altid. Flest modne frø er der i sensommeren og efteråret. Jernbaneterræner, grusgrave og grøftekanter, som ikke ligger direkte op til dyrket landbrugsjord er som regel spækket med vilde urter. Hav en lille pose med i lommen, når du er på tur rundt i området. Pluk afblomstrede blomsterhoveder og frøstande, og tag dem med hjem. Smid frøene i bedet, så snart de er samlet. De vil etablere sig, hvis der er lidt bar jord i bedet, som giver dem mulighed for at spire. Krads evt. lidt i overfladen med en kultivator. Vil man være sikker på at de etablerer sig, kan man så i potter og senere plante ud i bedet.

Pod en kvadrat urtejord

Kan man ikke finde egnede frø, kan man ”pode” et stykke jord fra et område i nærheden, måske bare fra den anden ende af haven. Det kan også være fra naboens have eller en grøftekant. Bemærk at det ikke er lovligt at grave planter op i fredede områder og i områder med sårbar natur. Stik med en spade et stykke jord ud, Det kan være ca. 40 x 40 cm og ca 10 cm dybt, så man får alle rødderne med. Sæt kvadraten i et 10 cm dybt hul i haven, og vand det godt. Med et sådant stykke oprindelig, ægte natur, kan man få tilført både forskellige planter, men også jordboende svampe, bakterier og en vild frøpulje, som man ellers ikke kan få med. Spørg altid ejeren om lov, og grav aldrig i nærheden af sjældne planter.

Pleje af en blomstereng

Når blomsterengen er etableret, skal man slå den en gang imellem, så den ikke springer i skov. Det afklippede skal fjernes for at udpine jorden. Egentlig skal man efterligne naturens egne dynamikker, hvis det er et naturligt overdrev, man vil have. I naturen ville overdrev blive græsset helt ned af sultne dyr om vinteren, men de findes jo ikke i haverne, så vi må selv lege græssende dyr. Som et minimum skal hele blomsterengen klippes en gang om året, så rosetplanter (bellis, vårgæslingeurt) får plads til at brede bladene ud langs jordoverfladen. Om man klipper det hele ned om vinteren (som det ville være sket i naturen), eller om man tager lidt ad gangen hen over sommeren, må man gøre, som det er praktisk muligt for en selv. Er der stadig pletter med kraftige urter pga. tidligere tiders synder, så slå dem flere gange, og lad de mere næringsfattige pletter stå.

Det kan være en fordel at håndluge enkelte aggressive planter ud, fx brombær eller sejlivede græsser. De bør forsvinde af sig selv efter en årrække uden næring, men man kan godt hjælpe dem lempeligt afsted, for hurtigere at få et godt resultat.

Forstyrrelser i jorden er godt. Muldvarpeskud, myrebo, gravende hunde og fodboldspillende børn skaber bar jord, hvor nye pionerplanter kan spire. Små variationer i overfladen giver variationer i temperaturen. På toppen af små volde er det tørt, og på nordsiden af mikroskopiske høje vil der være køligt og mere fugtigt. Alt sammen noget, som gør, at forskellige planter og dyr kan trives og biodiversiteten øges.

Giv det tid

En blomstereng ser ikke ud på en bestemt måde altid, men vil skifte flora efter vejrforholdene. En tør sommer vil give én type blomster, og en hård vinter vil give en anden blomstring.

Flere arter af svirrefluer og sommerfugle vil komme og bestøve, og flere frø vil komme til udefra. Blomsterengen bør blive mere og mere artsrig år for år. Man skal aldrig omlægge en velfungerende blomstereng, da man så vil ødelægge redehuller og bosteder for de jordboende insekter, og måske ødelægge nyetablerede plantegrupper.  Lad planter og dyr etablere sig og giv dem fred til at udfolde deres naturlige adfærd.

Hvilke frø er nemme at samle i naturen?

Vild gulerod, røllike, kællingetand, høgeurt, kongepen, blåhat, humlesneglebælg og mange valmuearter.

 

Andre naturtiltag på en blomstereng

Jo mere forskellighed man kan skabe, des mere biodiversitet med levesteder til forskellige dyr og planter.

 

Grav sten halvt ned. Sten varmes hurtigt op i foråret, når solen bager på dem, og varmen transporteres dybt ned i jorden. Det gør at insekter som f.eks. myrer, kan starte tidligere.

Læg en træstamme på jorden. Grav den evt. lidt ned. Mange biller og andre vil lægge æg i den. Mange svampe kan også leve på den. Den giver også fugt og skygge, som kan være et beskyttet levested for f.eks. tudser, firben eller stålorm eller andre af vores truede padder og krybdyr.

Lav en lille jordvold med en sydvendt skråning. Her vil solen varme jorden tidligt på året, og på bagsiden vil der være skygge, som kan give kølighed til smådyr i sommervarmen.

 

Vil du selv prøve at så en lille blomstereng?

Se frøblanding i Haveselskabets webshop her. På tilbud til medlemmer

 

Hvor kan man ellers søge mere hjælp?

Haveselskabets rådgivning har stor viden indenfor området. For medlemmer.

Kommunens biologer vil i nogle kommuner være parat til at hjælpe.

Professionelle firmaer som "Vild Med Vilje" og "Vildskab".

Bøger om emnet. Den uendelige have af Rasmus Ejernæs, Naturhaven af Brøndum, Gruwier og Turner, Sommerhushaven af Jens Thejsen og Vilde Haver af Ditte Dahl.

Sociale medier: Facebookgrupperne ”Vilde haver” , "Sommerfuglehaver" og ”Vild Med Vilje”.

Der findes også bøger og fortegnelser over vilde planters udbredelse, bl.a. det nye 3-bindsværk ”Atlas Flora Danica”, hvor hele landets planteliv er registreret.

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.