fbpx Æblets dag med spændende højbedsarrangement | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Æblets dag med spændende højbedsarrangement

Æblets dag bliver i år krydret med inspirerende oplæg om højbede. Her kan du møde havearkitekt Jeanette Thysen, haveejer og mangeårig højbeds-dyrker Anette Naja og Morten fra Zinkbakken.
Lene Hansen - 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til en spændende dag hvor du kan kombinere at få presset lidt af årets æblehøst til gylden most og få inspiration til brug af højbede.

Æblepresning foregår på Sunds Plads. Er ganske gratis og foregår i tidsrummet kl. 10.00 til 12.30

Der vil være opstillet æblepresse og kredsen vil være behjælpelige med at presse dine medbragte RENGJORTE æbler. Max 2 indkøbsposer pr. husstand. Husk at have emballage med til de gyldne dråber.

Du kan møde Anni Vinther som er parat til at rådgive dig om hvilket æbletræ du skal vælge. Eller måske har du et æble, men kender ikke navnet på det. Medbring et æble og Anni vil forsøge at sætte navn på.

Tilmelding er IKKE nødvendig. Vi vil følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedr. Covid-19 og der vil være håndsprit til rådighed.

I sløjfen samme dag!

Højbedsarrangement

Caféen kl. 13.00
Max deltagerantal 50
Tilmelding nødvendig.

Du kan møde:

  • Havearkitekt Jeanette Thysen, som giver dig de fem vigtigste råd om, hvordan du får succes med dine højbede og giver eksempler på haveplaner med højbede
  • Haveejer og mangeårig højbeds-dyrker Anette Naja deler ud af sine erfaringer og tips til højbede
  • Morten fra Zinkbakken viser eksempler på højbede i forskellige størrelser og materialer.

     

Vi er vilde med højbede i haven. Lige fra unge haveejere og børn til modne haveglade er fristet af at dyrke grøntsager, blomster og krydderurter i havens hævede bede. Men hvorfor tiltrækker højbede så mange af os? Er det egentligt bedre at dyrke grønt i højbede? Og hvad er vigtigt at være opmærksom på, når du skal indrette din have med højbede?

Højbede fuld af fordele

Der er flere fordele ved at dyrke dine grøntsager og blomster i højbede. De kan holde hunde og børn fra at fræse gennem de nysåede planter, de hævede bede giver en bedre arbejdshøjde og jorden opvarmes hurtigere, så forårets grøntsagsfrø ofte spirer bedre i de hævede bede. Et andet faktum er, at højbede er en genvej til at give os overblik og struktur i haven, fortæller havearkitekt Jeanette Thysen. Højbede hjælper os, så vi visuelt bedre kan overskue haven og se, hvor vi skal så, når vi har en klar og afgrænset ramme omkring køkkenhavens bede.

En god jord er sammen med vand og sollys grundlaget for, at du får succes med at dyrke salat, grøntsager og sommerblomster, og det gælder også i dine højbede. Derfor er det vigtigt, at du fylder dine højbede med en god, næringsholdig og gerne porøs jord, der samtidig ikke er for sandet, så den kan holde på vandet.

Højbede kan bygges med mange forskellige materialer. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. I dag er alt fra pallerammer til højbede i træ og cortenstål populære. Det er et spørgsmål om smag, stil og pengepung, og holdbarheden er forskellig.

Alt sammen kan du få mere viden om og inspiration til, hvordan du får succes med dine højbede i haven, når Haveselskabet Hadsten Kreds slår dørene op for sit højbedsarrangement.

Find yderligere inspiration til haven på Jeanettes Thysens hjemmeside: www.detgodehaveliv.dk

Tilmelding er nødvendig. Grundet Covid-19-restriktioner kan der max være 50 deltagere. Kredsen vil følge de fra Sundhedsstyrelsen udmeldte retningslinjer.

 

TILMELDING senest den 30. september til Grethe Rasmussen, telefon 2442 8856 eller mail venusvej12@gmail.com

Pris:

Medlemmer kr. 60
Ikke medlemmer kr. 80 

Info:              Lene Hansen
                      Tlf: 2920 9612
                      Mail: torben-hansen37@post.tele.dk

Eller

                      Grethe Rasmussen, formand
                      Tlf: 2442 8856
                      Mail: venusvej12@gmail.com