
Nyt vedr. generalforsamling
Kære medlemmer i Haveselskabet, Hadsten kreds
Grundet corona har sundhedsmyndighederne påbudt alle foreninger, at vi frem til og med 28. februar ikke må afvikle indendørs arrangementer. Derudover gælder et generelt forsamlingsforbud på maks. 5 personer.
Det betyder, at vi ikke kan afvikle vores generalforsamling som vanligt og ifølge vedtægterne.
Haveselskabets Hovedbestyrelse har i den anledning besluttet, at vi kan udsætte den fysiske afvikling af generalforsamling til udgangen af maj måned. Selvfølgelig ud fra en forventning om, at restriktionerne til den tid er lempede.
I Haveselskabet, Hadsten kreds har vi endnu ikke planlagt ny dato. Vi forventer at afholde generalforsamling med fysisk fremmøde efter påske.
I vil høre mere når vi nærmer os, og som vanligt vil indkaldelsen blive udsendt med minimum 14 dages varsel. Byder situationen os at ændre vores planer, vil vi naturligvis holde Jer opdaterede.
Vi glæder os til igen at ses.
De venligste hilsner
Bestyrelsen
Haveselskabet, Hadsten kreds
Vedhæftet referat og regnskab fra generalforsamlingen 2020: generalforsamling_referat_2020_20200223.pdf