Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Om os

Vi er en havekreds under Det Danske Haveselskab, der lokalt ønsker at dele vores haveglæde med andre, både de erfarne og nybegynderne, hvad enten man interesserer sig for specifikke planter eller temaer omkring udformningen af haven.

 

Vores arrangementer er åbne for alle interesserede. Vi har i sommerhalvåret faste aktiviteter med åbne haver, plantebytte, haveloppemarked samt det meget besøgte Country Fayre i august måned. Herudover arrangerer vi foredrag og udflugter samt ad hoc aktiviteter som betonstøbning og juledekorationer m.m.

I Den gamle Præstegård driver vi Havebutikken – deraf navnet ”Præstegårdens Havekreds”. I butikken sælges et godt udvalg af kvalitetshaveredskaber, havehandsker, plantestativer og gaveartikler m.m.

Butikken er åben hver lørdag fra kl. 11 til 15 undtagen i juli måned samt månederne januar - marts og er bemandet med frivillige fra havekredsen.