Gå til hovedindhold
Billeder fra afdeling/kreds

Åben have i Aastrup lørdag d. 8. juni 2019

Haveselskabet – Lolland Falster havde lavet aftale med Kirsten og Erik Skov Nielsen, der i 25 år har boet på en tidligere skole med masser af have og natur omkring sig. Adressen var Lundeskolevej 13, Aastrup, 4850 Stubbekøbing. Haven ved Lundeskolen er en stor, gammel have på godt 1 ha, hvor de mere passede dele af haven går naturligt over i skov, eng og sø. Haven ligger på et noget kuperet terræn, da dele af den ligger på en smeltevands-ås, som går ned til stor sø, hvor der blev gravet tørv i 40- og 50-erne. Haven rummer lidt af hvert: rhododendron, stauder, urtehave, store gamle træer som vandgran, tulipantræ og ginkgo, og der bliver til stadighed lavet lidt om på det. Om foråret er der store partier med løgplanter og lignende som Dorothealiljer, vintergækker, erantis, anemoner, scilla og påske- og pinseliljer. Der er mange siddepladser med hjemmelavede bænke på udsigtspunkter og rundt om på arealet. Medbring derfor gerne kaffe, te, madpakke m.m. og tilbring nogle timer i denne store have med både havevandring og kulinarisk hygge. I haven er der lagt vægt på, at der også skal være plads til insekter, fugle, pindsvin, egern, rådyr m.m. Mange selvsåede planter får lov at blive i haven - dog måske ikke lige der, hvor de selv har sået sig. Lundeskolen er en af 3 skoler på Østfalster, som Classen fra Corselitze lod bygge. Der var skole fra 1805 til 1895. Der hører 5 ha til skolen, så læreren kunne være selvforsynende. Da skolen blev nedlagt, købte kunstmaler Peter Ilsted den, og det er formentlig ham, der har plantet det store ægte tulipantræ. Kirsten og Erik Skov Nielsen købte Lundeskolen af dyrlæge Eberhardts for 25 år siden.
Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd. Haveselskabet - Lolland Falster afd.