Gå til hovedindhold
Mosebunke
Foto: Aksel H. Sørensen
Artikel for alle

Mosebunke som prydgræs

Du kan få en rigtig fin virkning ud af at plante mosebunke med fine, lette blomster i en stor gruppe.
Aksel H. Sørensen - 
10. december 2008

I Mien Ruys’ have i Holland, hvor billedet er taget, har de valgt mosebunken, Deschampsia cespitosa ’Goldtau’, men andre arter og sorter er også egnede.

Mosebunke er vintergrøn, og kan vokse i sol til halvskygge. Den er kønnest i vækst og blomstring, hvis den gror i jord, som ikke er tør i længere tid. Sorten ’Goldtau’ bliver ca. 40 cm høj, og blomsteraksene når op omkring 60 cm. Den begynder at blomstre allerede i juni, hvilket er tidligt for mosebunke.

Prøv også at kombinere med forårsløgplanter, og helst en af de arter, som kan holde i mange år. F.eks. en af de allertidligste som vintergækker, erantis, krokus, skilla, perlehyacint eller snepryd.

Græsserne kan plantes i foråret eller efteråret, og løgene skal lægges om efteråret.

Annonce

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.