Gå til hovedindhold
NPK-gødning. Foto: Frank Kirkegaard.
NPK-gødning. Foto: Frank Kirkegaard.
Artikel for alle

Sådan bruger du kunstgødning

Her får du tips til, hvordan du bruger kunstgødning i haven.
Redigeret af Gusta Clasen. Med bidrag fra Bente Mortensen. - 
07. marts 2017

Man kan groft dele gødninger op i to typer: Organisk og uorganisk gødning. Sidstnævnte kaldes også kunstgødning, mineralsk gødning eller NPK-gødning.

Organisk gødning er en fælles betegnelser for gødninger, der er baseret på dyremøg, kompost eller planter. Du kan læse mere om organisk gødning her

Kunstgødning, som denne artikel handler om, er industrielt fremstillet, og her findes næringsstofferne som næringssalte fx kaliumfosfat og ammoniumnitrat, som planterne umiddelbart kan optage – uden at gødningen skal omsættes af mikroorganismer først. 

Hvad indeholder kunstgødning?

Standardgødninger indeholder mest N (kvælstof), P (fosfor) og K (kalium), hvorfor de også kaldes NPK-gødning, men flere af dem er tilsat andre næringsstoffer i form af mineralsalte, som gavner planterne.

Du kan læse mere om, hvordan de forskellige næringssalte bruges af planterne her: Guide til gødning

Sådan bruger du kunstgødning

Gødningskornene i kunstgødning opløses let af regn eller vandingsvand, og næringsstofferne siver ned i jorden, hvor de hurtigt bliver tilgængelige for planterne. 

Her adskiller kunstgødningen sig fra den organiske gødning, hvor næringssaltene ikke er tilgængelige for planterne med det samme, men først frigives i takt med, at bakterierne omsætter gødningen.

Du skal udbringe kunstgødningen flere gange i løbet af sæsonen, hvis næringssaltene skal være tilgængelige for planterne, når de har behov for dem i løbet af vækstsæsonen. Næringssaltene er nemlig kun tilgængelige for planterne i en relativt kort periode. 

Hvis man giver mere kunstgødning på én gang, end planterne umiddelbart kan optage, vil næringssaltene blot sive ned gennem jorden og ud af planternes rodzone, hvor de ikke gør nogen nytte, men til gengæld kan forurene natur og miljø.

Både for planternes og miljøets skyld er det derfor vigtigt, at man ikke giver for store mængder af kunstgødning ad gangen, men at man udbringer kunstgødningen i flere mindre portioner henover planternes vækstsæson.

Hvornår skal man gøde?

Når planterne er små, har de få blade og et lille rodsystem, der er afhængig af, at der er gødning i jorden, for at de kan vokse sig større. 

Derfor er det en god idé at sprede 25 % af gødningen, når man sår/planter ud, og give resten af gødningen i flere mindre portioner i løbet af sæsonen, når planten er i god vækst. Man kan fx fordele gødningen i tre portioner af 25 %, 50 % og 25 %. 

Hvornår, man lægger gødningen ud, afhænger af, hvilken plante der er tale om, og hvor lang vækstsæson den har. 

Afgrøderne i køkkenhave har brug for gødning for at give et ordentligt udbytte. Især kål, kartofler, majs og græskar er næringskvævende. Foto: Niels Ole Dam.

Hvor meget gødning skal man give?

På varedeklarationen på kunstgødninger kan man se nøjagtig, hvad gødningen indeholder af de forskellige næringssalte. En af fordelene ved kunstgødning er netop, at du ved præcis, hvor mange næringsstoffer gødningen indeholder, så det er nemt at beregne den mængde, som de forskellige planter har behov for. 

Varedeklarationen indeholder normalt også en doseringsanvisning, som du kan følge. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige planter har forskelligt behov for gødning. Generelt gælder det, at:

Stauder, buske og træer normalt ikke behøver ret meget gødning. Ofte vil en smule kompost eller et lag visne blade være tilstrækkeligt. 

Køkkenhavens afgrøder er næringskrævende, da vi jo fjerner mange næringsstoffer fra jorden hvert år, når vi høster afgrøderne. Læs om gødning af køkkenhaven her

Sommerblomster og roser er blandt de mest næringskrævende prydplanter. Læs om gødning af roser her

Græsplænen skal gødes efter ambitionsniveauet og typen af plæne, man ønsker sig. Læs mere om gødning af plænen her

Roser har brug for gødning for at give mange smukke blomster. Det gælder især de remonterende roser, der blomstrer hele sæsonen. Foto: Gusta Clasen.

Undgå at svide planterne

Da næringsstofferne i kunstgødning er meget koncentrerede, er der en risiko for, at man kommer til at svide planterne -  ikke mindst når de er små og sarte, og hvis temperaturen er høj. 

Hvis gødningskornene lægger sig på bladene eller i bladhjørnerne i stedet for straks at blive vasket ned i jorden, kan de svide planterne ved kontakt, især hvis de er våde. For at undgå dette kan du undlade at gøde lige efter et regnvejr. Eller du kan sikre dig, at der er nedbør på vej, så gødningen bliver skyllet af - eller du kan selv sørge for at vande efter udbringningen.

Kunstgødning forbedrer ikke jorden

Kunstgødning indeholder kun salte og ikke kulstof og derfor virker gødningen ikke jordforbedrende, men anvendes udelukkende til at tilføre næringsstoffer til planterne. 

Det er derfor godt også at tilføre kompost, husdyrgødning eller andet til jorden, der tilfører jorden humus og forbedrer dens struktur. På den måde bliver sandjord bedre til at holde på næringsstofferne, og lerjord bliver mindre kompakt, så planternes rødder kan nå dybere, og dermed optage vand og næring bedre.

Fordele og ulemper ved kunstgødning

Her opsummerer vi de forskellige fordele om ulemper, der er ved at anvende kunstgødning i haven:

Fordele

  • I kunstgødning er de forskellige næringsstoffer sammensat præcis efter planternes behov.
  • Optages nemt og hurtigt af planterne, og effekten ses hurtigt.
  • Er let at håndtere og dosere.
  • Er koncentreret og fylder derfor ikke meget – sammenlignet med de fleste organiske gødninger.
  • Er som regel billigere end industrielt fremstillet organisk gødning.

Ulemper

  • Skal tilføres flere gange i løbet vækstsæsonen for at få optimal virkning.
  • Risiko for overgødskning ved for store mængder, især først på sæsonen.
  • Forbedrer ikke jordens struktur og bidrager ikke til opbygning af humus i jorden.
  • Fare for at svide planternes grønne dele ved kontakt.
  • Er dyrere end kompost og husdyrgødning, som ofte er gratis.
  • Vær opmærksom på, at billige kunstgødninger kan have et højt indhold af klor, som især roser ikke tåler.

Langtidsvirkende kunstgødning

I denne artikel har vi indtil nu kun beskrevet almindelig kunstgødning, hvor næringssaltene umiddelbart er tilgængelige for planterne.

Der findes dog også langsomtvirkende kunstgødning, som også kaldes coated gødning. Den type gødning er behandlet med en coating fx et lag harpiks el.lign., der nedbrydes langsomt så næringssaltene bliver tilgængelig for planterne lidt efter lidt. 

Fordelen ved dette er, at du ikke behøver at udbringe gødningen i flere omgange i løbet af sæsonen, men kan give det hele på én gang i starten af sæsonen – ligesom med organisk gødning.

Coated gødning er normalt dyrere end almindelig kunstgødning.

Du kan sagtens kombinere organisk og kunstgødning

Mange haveejere gøder både med organisk og uorganisk gødning, og de kan fint kombineres. 

Du kan fx starte med at udbringe organiske gødning fx komposteret husdyrgødning eller kompost om foråret, inden du sår. Senere på sæsonen kan du supplere med ekstra kvælstof i form af kunstgødning.

Kunstgødning bør udbringes, når planterne vokser mest og har mest behov for næring, og gerne af flere omgange. 

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.