Gå til hovedindhold
Trillebør med husdyrgødning. Foto: Istockphoto.com.
Trillebør med husdyrgødning. Foto: Istockphoto.com.
Artikel for alle

Sådan bruger du organisk gødning

Her får du tips til, hvordan du bruger husdyrgødning, kompost og fabriksfremstillet organisk gødning i haven.
Redigeret af Gusta Clasen. Med bidrag fra Bente Mortensen og Frank Kirkegaard. - 
07. marts 2017

Man kan groft dele gødninger op i to typer, organisk gødning og uorganisk gødning. Sidstnævnte kaldes også kunstgødning, mineralsk gødning eller NPK-gødning. 

Næringsstofferne i mineralsk gødning findes som næringssalte, fx kaliumfosfat og ammoniumnitrat, der umiddelbart kan optages af planterne. Læs mere om kunstgødning her

Organisk gødning, som denne artikel handler om, er en fælles betegnelser for gødninger, der er baseret på organiske materialer som dyremøg, kompost eller planter.

Hvilke typer organisk gødning findes der?

Der findes mange forskellige typer af organisk gødning. Nogle af de mest gængse er:

  • Husdyrgødning
  • Kompost
  • Fabriksfremstillet organisk gødning

Men du kan også gøde med fx udtræk fra brændenælder, tang, lupinfrø, blodmel, fiske- eller benmel. Eller du kan såmænd tilføre dine planter gødning ved at tisse på dem.

Organiske gødninger adskiller sig fra kunstgødning på en række væsentlige punkter, som betyder, at de er anderledes at gøde med.

Hestepærer. Foto: Flickr

Det præcise indhold af næring kendes ikke

Hvis du gøder med kunstgødning ved du præcis, hvor mange næringsstoffer gødningen indeholder, så det er nemt at beregne mængden af gødning efter planternes behov. 

Så enkelt er det ikke, når man bruger organisk gødning som kompost eller dyremøg. I de organiske gødninger kan indholdet af næringsstoffer varierer meget. Det afhænger fx af hvad komposten består af, hvor meget strøelse der er i husdyrgødningen og hvor lang tid, den har ligger osv.

Næringen frigives langsomt

Der til kommer, at det organiske materiale først skal omsættes af mikroorganismer i jorden, før næringsstofferne bliver frigivet som næringssalte i en form, som planterne kan optage fra jorden. Og det kan tage flere år.

Naturen er dog så snedigt indrettet, at nedbrydningen af det organiske materiale sker hurtigere, efterhånden som temperaturen stiger, så mængden af tilgængelige næringsstoffer følger planternes behov. 

Fordelen ved den langsomme omsætning er, at organisk gødning er langtidsvirkende, så man kun behøver at bringe den ud én gang om året.

Hvis man tilfører organisk gødning hvert år, opbygger man en pulje af gødning i jorden, der langsomt frigives og kommer planterne til gode.

For at udnytte næringsstofferne i jorden bedst muligt - og mindske risikoen for forurening - er det en god idé at holde jorden dækket med planter hele året.

Komposteret hestegødning. Foto: Istockphotos.com

Organisk gødning forbedrer jorden

Udover at tilføre næringsstoffer forbedrer den organiske gødning også jorden. Når mikroorganismerne nedbryder det organiske materiale i gødningen, bliver jordens struktur mere let og porøs.

Det betyder, at planternes rødder har bedre plads til at udvikle sig og derfor gror bedre. Den organiske gødning kan både forbedre jordstrukturen i en stiv lerjord, og hjælpe en sandjord til at holde bedre på vand og næring.

Fordele og ulemper ved organisk gødning

Her kommer en opsummering af fordele og ulemper ved organisk gødning.

Fordele

  • Kan udbringes én gang om året.
  • Forbedrer jordens struktur og stimulerer jordens liv af mikroorganismer.
  • Omsættes langsomt og kan derfor optages af planterne over en lang periode.
  • Opbygger en næringsstofpulje i jorden.
  • Køkken- og haveaffald kan genbruges som kompost, og man sparer transporten til genbrugspladsen.
  • Er ofte gratis eller billig.

Ulemper

  • Indholdet af næringsstoffer lavere end i kunstgødning, så der skal tilføres ret store mængder gødning.
  • Sammensætningen af næringstoffer er skævt i forhold til planternes behov, så der er ofte behov for ekstra kvælstof.
  • Svært at dosere, da indholdet af næringsstofferne ikke kendes præcis.
  • Fare for svidning af planterne i foråret.
  • Pladskrævende at opbevare kompost eller hestemøg.

Høns. Foto: Frank Kirkegaard.

Husdyrgødning – sådan gør du

Hvis du har adgang til heste, hønse- eller kaningødning, så brug den endelig i haven fx i køkkenhaven eller til roserne. 

Pas på svidning af planterne

Vær opmærksom på, at der kan opstå svidningsskader, hvis man tilfører for meget frisk husdyrgødning til jorden om foråret. De fleste planterødder tåler ikke direkte kontakt med frisk dyregødning, og frø kan være følsomme over for højt gødningsindhold.

Derfor er det bedst at kompostere husdyrgødningen først, dvs. at man lader den friske husdyrgødning ligger et par måneder, så den bliver delvist omsat, inden man spreder den ud i køkkenhaven.

Udbring om foråret

Husdyrgødning bringes typisk ud én gang om året, og det er bedst at gøre dette om foråret - både for planterne og miljøet. 

Hvis man lægger husdyrgødningen ud om efteråret, vil ca. 25 % af hele den tilførte kvælstofmængde går til spilde i stedet for at komme planterne til gode. Det kan skade natur og miljø, da kvælstofforbindelserne kan sive ned gennem jorden og ender i søer, vandløb og drikkevand. 

Kvælstof kan også fordampe fra gødningen som ammoniak. Derfor er det bedst at grave gødningen ned med det samme, i stedet for at lade den ligge oven på jorden. 

Det kan være svært at dække behovet for kvælstof hos næringskrævende afgrøder som kål alene med husdyrgødning. Her er der ofte behov for ekstra kvælstof. Foto: Flickr.

Hvor meget husdyrgødning skal man bruge?

Det er svært at svare præcist på, hvor meget husdyrgødning man skal bruge, da der kan være meget stor forskel på, hvor mange næringsstoffer gødningen indeholder. Det afhænger bl.a. af, hvor omsat gødningen er, og hvor meget strøelse der er i den. 

Til næringskrævende planter som fx kartofler, kål, majs og græskar i køkkenhaven eller roser og sommerblomster vil det i reglen være nødvendigt at supplere med en anden form for gødning, der indeholder mere kvælstof.

Hvor meget ekstra kvælstof, der er brug for, afhænger også af, hvilke dyr gødningen kommer fra:

Hestegødning

Frisk hestegødning indeholder kun ca. 0,5-0,7 % kvælstof, 0,6-3,0 % fosfor og 0,6-4,0 % kalium. Når du bruger hestegødning skal du være opmærksom på, at de lettest tilgængelige næringsstoffer bliver frigivet i løbet af få uger, men derefter forløber omdannelsen af det organiske stof langsomt over flere år.

Hønsegødning

Hønsegødning er noget stærkere. Her er kvælstofindholdet ca. tre gange så højt som for hestegødning, og desuden indeholder hønsegødning flere næringssalte, der umiddelbart kan optages af planterne. 

Hønsegødning skal derfor tilføres i mindre mængder end hestegødning for at dække gødningsbehovet. Til gengæld er der af samme grund større risiko for at svide planter, hvis man bruger for meget. Det bedste er at tilsætte hønsegødningen til komposten, så den bliver omsat, inden man spreder den ud. 

Kaningødning

Kaningødning indeholder endnu mere kvælstof end hønsegødning, så her skal man også passe på ikke at svide planterne.

Kompost. Foto: Flickr

Kompost – sådan gør du

Det er oplagt at kompostere sit køkken- og haveaffaldet, så man samtidig får en miljøvenlig gødning. Læs meget mere om, hvordan du komposterer her

Komposten er klar til brug, når den er mørkfarvet, løs og dufter af skovbund. Den må ikke være helt omsat, da der stadig skal være uomsat organisk materiale, som mikroorganismerne i jorden kan leve af, sådan at næringsstofferne bliver frigivet løbende i takt med planternes behov. 

Det er en fordel at sigte komposten, før du bruger den, så for eksempel kviste, æggeskaller og andre større ting sorteres fra.

Derefter spredes komposten ud på jorden og fordeles i overfladen med en rive. Regnorme sørger for at transportere materialet ned i jorden.

For at få mest muligt ud af næringsstofferne er det bedst at sprede kompost om foråret. 

Kompostbeholder. Foto: Flickr.

Hvor meget kompost skal man bruge?

Det afhænger af, hvad komposten består af. Kompostens indhold af kvælstof og andre næringsstoffer afhænger nemlig i høj grad af forholdet mellem ”grønne” og ”brune” planterester i komposten. 

Grønt køkkenaffald såsom friske grøntsagsrester, kaffegrums og lign. indeholder mest kvælstof. Hvorimod tørt haveaffald som grene, stængler, kviste og visne blade er fattigt på kvælstof.

Kvælstofindholdet i kompost, der består af grønt køkkenaffald er ca. 1,1 -1,7 %. Næringsstoffernes tilgængelighed for planterne er større i kompost end i husdyrgødning med strøelse, men det er rigtig svært at give konkrete anvisninger på mængden af næringsstofferne. 

For næringskrævende planter i køkkenhaven, roser og sommerblomster vil det i reglen være nødvendigt at supplere med en anden form for gødning, der indeholder mere kvælstof.

Organiske gødning. Foto: Flickr.

Fabriksfremstillet organisk gødning

Som alternativ til husdyrgødning og kompost kan man købe mange forskellige former for fabriksfremstillet organisk gødning. De er ofte lugtfri, tørre og i pilleform, og har et højere indhold af næringsstoffer end den friske husdyrgødning.

Forholdet mellem gødningsstofferne fremgår af pakningen. Nogle af produkterne er tilsat mineralsk gødning for at få en mere balanceret sammensætning af næringsstofferne.  

Fordele og ulemper

Fabriksfremstillet organisk gødning har samme fordele som andre typer af organisk gødning. Der til kommer, at den ikke svider planterne og er nem at dosere. 

I forarbejdede produkter og nogle former for husdyrgødning fx hønsegødning kan en stor del af næringsstofferne optages af planterne samme år, som gødningen tilføres. 

Den fabriksfremstillede organiske gødning forbedrer også jorden, men ikke i lige så høj grad som husdyrgødning og kompost. 

Ulemperne er, at den fabriksfremstillede gødning er dyrere i indkøb – også i forhold til kunstgødning. Den er heller ikke lige så miljøvenlig, som andre typer organisk gødning, da det ligesom for kunstgødning koster energi at fremstille den.

Gul lupin, Lupinus luteus. Foto: Flickr.

Grøngødning

Jorden kan også få tilført næringsstoffer, ved at du dyrker bestemte planter, som binder luftens kvælstof ved hjælp af små bakterieknolde på rødderne. Det gælder fx kløver, bønner, lupin og andre planter i ærteblomstfamilien.

Disse planter kan dyrkes som grøngødning - enten i rækker mellem afgrøderne eller som efterafgrøde. De vil så kunne samle kvælstof, som kan dække en del af kvælstofbehovet for den afgrøde, som dyrkes det følgende år.

Bælgplanter kan også gøre gavn i plænen. Man kan fx købe græsfrøblandinger med mikrokløver i, som producere kvælstof til græsserne.

Læs mere om grøngødning her

Brændenældevand. Foto: Frank Kirkegaard.

Gødningsvand med udtræk af planter 

Du kan lave dit eget gødningsvand med udtræk af planter. Især unge brændenælder er velegnede, men også kulsukker, padderokker eller en blanding af ukrudt kan bruges. 
Der findes mange forskellige opskrifter, men princippet er det samme:

  • Sænk urterne ned i en stor spand eller tønde med vand, og lad dem ligge nogle dage, indtil vandet begynder at blive brunligt. Fem dage er nok til at trække de fleste af næringsstofferne ud, og det er samtidig så kort tid, at vandet ikke for alvor kommer til at lugte råddent. 
     
  • Brug ca. et kilo urter til 10 liter vand, og rør rund med et par dages mellemrum. 
     
  • Gødningsvand af unge brændenælder indeholder mest kvælstof og bør som minimum fortyndes 1:10. 
     
  • Der kræves en stor produktion af gødningsvand, hvis køkkenhaven skal forsynes, og det er nok mest realistisk til brug som supplement eller i mindre højbede. 
     
  • Vand altid gødningsvandet ud på jorden, da det ellers kan give svidninger på bladene, især i solskin.

Tis på planterne

Urin er en god og kraftig gødning, der især indeholder meget kvælstof. Det kan bruges som tilsætning i komposten eller direkte på jorden under planterne, hvis det fortyndes 1:10. 

Nogle vil måske mene, at det er uhumsk, men med mindre man lider af infektionssygdomme, er der ingen smittefare forbundet med urin, da den som udgangspunkt er sterilt. 

Hvis du tilfører urin til kompostbunken, er det med til at fremskynde omsætningen, og det gør komposten mere næringsrig. Sørg blot for, at der er godt med tørre blade og visne plantedele, der har brug for kvælstof for at blive omsat.

Dreng der tisser i haven

Du kan sagtens kombinere organisk gødning og kunstgødning

Mange haveejere gøder både med organisk og uorganisk gødning, og de kan fint kombineres. 

Du kan fx starte med at udbringe organiske gødning fx komposteret husdyrgødning eller kompost om foråret, inden du sår. Senere på sæsonen kan du supplere med ekstra kvælstof i form af kunstgødning.

Når man bruger friske organiske gødninger, er der nemlig ofte brug for at tilføre ekstra kvælstof til planterne i sæsonens løb. Man kan tilføre ekstra kvælstof i form af kunstgødning eller grøngødning.

Kunstgødning bør udbringes, når planterne vokser mest og har mest behov for næring, og gerne af flere omgange. 

Hvis man hvert år tilfører organisk gødning, vil der blive opbygget en pulje af kvælstof, som løbende vil blive frigivet. Derfor vil behovet for at tilføre ekstra kvælstof blive mindre. Dog kan der fortsat være behov for at tilføre ekstra kvælstof, som kompensation for ubalancen i sammensætningen af næringsstoffer i de organiske gødninger.    

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.