Gå til hovedindhold
De store umodne, grønne bønner ligger godt beskyttede inde i de store grønne bælge.
Artikel for alle

Sådan dyrker du valske bønner

Valske bønner er lette at dyrke, og de store, grønne bønnefrø smager fantastisk i mange retter.
Karna Maj - 
05. marts 2021

Valske bønner er helt anderledes lette at dyrke end havebønner. Havebønner kræver sommervarme for at spire og trives i køkkenhaven. Med valske bønner er det næsten modsat - de trives bedst i foråret med fugtig jord og ikke for høje temperaturer. Du kan så dem allerede i det tidlige forår, og de første kan du høste fra juni. De er lette både at så og dyrke. 

De grønne bælge på valsk bønne kan ikke spises i modsætning til havebønner. Det er de store, umodne frø inde i bælgen, som du kan spise, og de smager mere af grønne ærter end af bønner. Men du skal høste dem, inden de bliver for store og grove. 

Valsk bønne
Valsk bønne er også en god insektplante, da bierne meget flittigt henter både pollen og nektar i de store blomster.

Fakta: Valske bønner

Valsk bønne er en meget gammel kulturplante, som kommer fra området mellem floderne Eufrat og Tigris og har været dyrket i tusinder af år. I Europa var det den eneste »bønne«, indtil Columbus bragte andre bønner til Europa. Og botanisk er det slet ikke en bønne.

Valsk bønne, Vicia faba, er en enårig art i ærteblomstfamilien, men trods det danske navn er valsk bønne ikke en bønne, men derimod en vikke. Valsk bønne er samme art som hestebønnen, der dyrkes på marker til dyrefoder, og navnet hestebønne får desværre mange haveejere til at fravælge at forsøge at dyrke dem. Valske bønner er særlige sorter udvalgt til at spise. 

Valsk bønne er en bælgplante, der fikserer kvælstof fra luften, så afgrøden er selvforsynende med kvælstof.

Valsk bønne
Når man ser på plantens kantede stængel, blade og blomster er det tydeligt, at den er helt anderledes end vores almindelige havebønner.

Sådan dyrker du valske bønner

Hvornår kan du så hestebønner?

Det er en god ide at så flere hold valske bønner, da de skal høstes, når bønnerne har den optimale størrelse, og høstperioden er ret kort for hvert hold. Du kan også få en lang høstperiode ved at så både tidlige og sene sorter samtidig. Hestebønner spirer i kold jord og kan derfor sås fra det tidlige forår og til sankthans. 

Forkultivering

Allerede i januar kan du så de første frø i 8 cm potter inde i drivhuset. De spirer i løbet af nogle uger i drivhuset. Du kan også så dem inde i varmen og flytte dem ud i drivhuset, så snart de kommer op af jorden. De vokser stille og roligt, og de kan udplantes på friland i marts, når vinteren ser ud til at være forbi. De tåler også nogen frost, hvis der skulle komme en kort frostperiode i foråret. De kan evt. plantes i drivbænk eller under buer med fiberdug over, men det er normalt ikke nødvendigt.

De store valsk bønnefrø kan sås i potter eller som her i en rootrainer.
De store valsk bønnefrø kan sås i potter eller som her i en rootrainer.

 

 De store kraftige planter er på vej op midt i februar.
De store kraftige planter er på vej op midt i februar.

Så tidligt på friland

Er vinteren mild, kan man forsøge at så en lille række på friland allerede i januar/februar. Det er lidt gambling, men ofte lykkes det fint - også helt uden beskyttelse med fiberdug. I marts er der større chance for succes, når du sår frø på friland. Du kan nå at dyrke valske bønner ved at så tidligt og derefter så en 2. afgrøde, når du har høstet bønnerne fra midt juni til først i juli. Her skal du bruge tidlige sorter med hurtig udvikling.

Store planter går i vækststandsning, hvis temperaturen går ned på 4° og dør ved -4°. Der findes mere robuste sorter, som kan sås i det sene efterår og klare en mild dansk vinter, bl.a. den gamle sort ‘Agadulce’.

Så i april

Fra først i april er det helt problemfrit at så rækker med valsk bønne. Hvis du har valgt en høj sort, skal du overveje, hvor du sår den, da den så kan blive op til godt en meter høj og vil skygge for andre afgrøder i nabobede. Det problem har du ikke, hvis du vælger en lavere sort. 

Valsk bønne kan dyrkes sammen med kartofler og kartoflerne vokser fint, selv om bønnerne bliver lidt højere end kartoffelplanterne. Du kan enten så en bønne mellem hver kartoffel i kartoffelrækken samtidig med, at du sætter kartoflerne. Med den metode kan du hyppe kartoflerne helt normalt, når de er kommet op. Eller du kan sætte kartoflerne, hyppe kartoffelbedet med det samme, og du kan så en række valske bønner mellem to hyppede volde. I kartoffelbedet skal du ikke bruge de helt høje sorter, da de vil skygge for meget for kartoflerne. Du vil få det samme udbytte af kartofler som uden valske bønner, så bønnerne er en ekstra bonus. Desuden efterlader bønnerne opsamlet kvælstof i rødderne til næste afgrøde. 

Du kan så nye rækker med valsk bønne helt frem til midt i juni, men hestebønner trives ikke nær så godt i en tør jord som i den fugtige jord og lidt køligere klima i forår og forsommer

Bed med tre rækker kartofler og 2 mellemrækker med valske bønner på vej op først i maj.
Bed med tre rækker kartofler og 2 mellemrækker med valske bønner på vej op først i maj.

Bed med to rækker kartofler yderst og i midten en dobbeltrække med valske bønner.
Bed med to rækker kartofler yderst og i midten en dobbeltrække med valske bønner.

Vinterdyrkning

I milde vintre kan valsk bønne sået på friland sidst på efteråret overvintre og give tidlige bønner det følgende forår.  

Gendyrkning

Når bønnerne er ved at være høstede, kan der ske genvækst, hvor planten sætter nye skud nedefra, som kan give en ny, mindre høst. Der er forskel på sorterne med hensyn til at sætte nye skud, og også vejret spiller ind. I sensommeren bliver nye skud desværre ofte angrebet af rust.

Valsk bønne
Kartoflerne er taget op, de valske bønner er plukket, og bønneplanterne har sat nye skud sidst i august.

Hvordan sår du hestebønner?

Valske bønner er store frø, så 100 g frø er ca. 60-90 frø efter sortens frøstørrelse, og de rækker til 3-4 m. Bønnerne skal sås ca. 5-6 cm dybt, og der skal være vand nok til, at de store frø kan spire. I foråret er jorden normalt fugtig nok, og derfor er det ikke nødvendigt så i riller, men du kan så direkte ved at lægge de store frø ovenpå jorden og trykke frøene ned. En passende dybde er længden af din tommelfinger, så tryk frøene ned med den. Når frøene er trykket ned, kan du fylde hullerne op med vand, så er der nok til at frøene at bliver blødt op med, og så dække jord over. Er jorden tør er det nødvendigt at lave 6 cm dybe riller og vande dem to gange, inden du sår. I en tør og varm periode kan det også være en god ide at lægge bønnerne i vand i et døgn inden såning.

Afstanden mellem rækker skal være 30-35 cm, afstanden i rækken er 10-20 cm. De kan sås i dobbeltrækker, og så kan afstanden mellem de to rækker sættes ned til 25 cm. Jo længere afstand, jo mere busket bliver planten. Mellem kartoffelrækker skal afstanden kun være 10 cm, da der ikke er plads til andet end en smal række planter.

En let måde at så på i fugtig jord i foråret er at lægge frøene ovenpå jorden og trykke dem ned i jorden. Brug tommelfingeren, så passer dybden - eller en pind. Vand hullerne og dæk med jordEn let måde at så på i fugtig jord i foråret er at lægge frøene ovenpå jorden og trykke dem ned i jorden. Brug tommelfingeren, så passer dybden - eller en pind. Vand hullerne og dæk med jord
En let måde at så på i fugtig jord i foråret er at lægge frøene ovenpå jorden og trykke dem ned i jorden. Brug tommelfingeren, så passer dybden - eller en pind. Vand hullerne og dæk med jord.

Jord, gødning, vand

Valsk bønne trives bedst i en kalkrig og god fugtighedsbevarende jord, men i det tidlige forår kan den også dyrkes på en sandet jord. 

Valske bønner har et samarbejde med kvælstoffikserende bakterier, som lever i rodknolde på plantens rødder. Bakterierne optager kvælstof fra luften og udveksler kvælstof for næringsrige stoffer med planten. Det er dog en god ide inden såning at tilføre jorden plantekompost, som har et lavt kvælstofindhold, men højt indhold af bl.a. kalium og fosfor.

I tørkeperioder er det en god ide at vande, da planter i kraftig vækst og ved udvikling af bælge og frø har brug for meget vand. Det er en god ide at jorddække under planterne for at nedsætte vandfordampningen fra jorden. Det forhindrer også at ukrudt spirer frem, hvilket især er et problem i et bed kun med rækker af valsk bønne. I blandingskultur med kartofler dækker kartoflernes blade ret hurtigt jorden under planterne.

De valske bønner er lige ved at være klar til at plukke midt i juli. Deres rødder efterlader en del kvælstof, som en ny afgrøde kan få gavn af efter, at kartoflerne er taget op.
De valske bønner er lige ved at være klar til at plukke midt i juli. Deres rødder efterlader en del kvælstof, som en ny afgrøde kan få gavn af efter, at kartoflerne er taget op.

Sædskifte

Valsk bønne kan dyrkes lidt frit i sædskiftet, da det er den eneste vikke blandt grønsagerne. Den kan bruges i blandingskulturer med f.eks. kartofler og kål eller som eneafgrøde i et bed, hvor der senere skal plantes, f.eks. nye jordbærplanter i august/september. Majs og hestebønner i forholdet 1:2 kan også være en mulighed. Valsk bønne og løg er ikke gode naboplanter. 

Valsk bønne er uforenelig med sig selv, og derfor skal der ligesom for ærter gå 6 år, før den igen dyrkes på et areal. Dyrkes den i blandingskultur er 3 års dyrkningspause nok. 

Dyrker du meget grøngødning i din have, så vær opmærksom på, at fodervikke og vintervikke kan indgå i blandinger. Der tilrådes en dyrkningspause på 3-4 år, hvis de dyrkes som eneafgrøde. Valsk bønne kan også mistrives på arealer, hvor der har været dyrket rødkløver for nylig.

Opbinding

De forskellige sorter af valske bønner har en højde på 40-150 cm. De laveste sorter behøver ingen opbinding, men det er nødvendigt for de høje sorter, da de ellers vælter i regn og blæst, når de bliver toptunge af bønnebælge. 

En let og effektiv måde at binde dem op på er at sætte pæle ned med en meters mellemrum og binde en snor på hver side af planterne mellem pælene - ligesom ved hindbær. Ved de højeste sorter skal der sættes 2-3 rækker snore. Det letter opbindingen at dyrke dem i dobbeltrækker.

Høje sorter giver et større udbytte, men det er nødvendigt at binde dem op. Ved at føre snorene skiftevis foran og bagved planterne får man en mere stabil opbinding.Valsk bønne
Høje sorter giver et større udbytte, men det er nødvendigt at binde dem op. Ved at føre snorene skiftevis foran og bagved planterne får man en mere stabil opbinding.

Høst 

Valske bønner skal høstes på det helt rigtige tidspunkt for at få den bedste kvalitet. De skal ikke høstes før bønnerne er store inden i, men inden bælgen begynder at blive slap. Første gang du dyrker, skal du lige forsøge sig frem.

De store bønner tager du ud af bælgen og koger kort, indtil den hvide hinde kan smuttes af, og de er tilpas letkogte. Friske og let nykogte smager de rigtig godt bare vendt i lidt god olivenolie og flagesalt. De kan fryses ned til senere brug i varme grønsagsretter eller supper, hvor de store grønne bønner gør sig rigtig godt. 

Får du ikke høstet i tide, bliver bønnerne lyse og melede, men kan bruges til at lave humus af. Helt tørre bønner kan gemmes og senere udblødes, koges og spises, men det er de færreste, som kan lide dem.

Valsk bønne er en anden art end havebønner, som altid skal varmebehandles, inden de spises, da de indeholder lektiner. Fødevarestyrelsen oplyser i deres folder ”Bønner skal tilberedes rigtigt, ellers kan de være skadelige”, at valsk bønne også indeholder lektiner. Men mange har erfaring med at spise mindre mængder af små, friske valsk bønne uden problemer. 

Den udvendige hinde smuttes af de letkogte bønner, og de lækre grønne bønner er klar til at spise. Ved nogle sorter er det nødvendigt lige at knibe hul på hinden med neglene
Den udvendige hinde smuttes af de letkogte bønner, og de lækre grønne bønner er klar til at spise. Ved nogle sorter er det nødvendigt lige at knibe hul på hinden med neglene

Høst til frø

Det er let at tage frø af valske bønner, og det kan godt betale sig, da de er ret dyre at købe. Du lader nogle af de største og mest yderige planter stå til bælgene er helt sorte og tørre, og så skal de bare bælges og eftertørres på en tallerken et tørt sted. 

Valske bønner bestøves af insekter, og bierne er utroligt flittige til at besøge de store blomster. Hvis du har mere end en sort, vil der ske en krydsbestøvning. Med flere sorter med forskellige højde, udviklingstid, frøfarve og frøstørrelse, kan du hurtigt få lidt for stor variation i planterne i rækken. Det største problem ved krydsbestøvning er dog mellem små- og storfrøede sorter, da det er umuligt at koge bønner i forskellig størrelse ensartet.

Når bælgene begynder at blive sorte, kan man tage planterne op og hænge dem til tørre, f.eks. under et tagudhæng.
Når bælgene begynder at blive sorte, kan man tage planterne op og hænge dem til tørre, f.eks. under et tagudhæng.

Sorter af valsk bønne

Du kan købe mange forskellige sorter af valske bønner. Begynd med at vælge ud fra plantehøjde og tidlighed - det er afgørende i forhold til dyrkningen. Høje sorter giver generelt flere bælge, hvis ikke lus ødelæger topskuddet. Du kan derefter vælge, om du vil have små eller store bønner - de små er fine i mange retter, men der er mange flere at fjerne hinder på. De fleste sorter har hvide blomster, evt. med sorte tegninger, men der er også sorter med smukke røde blomster. Der findes også flere sorter med lilla, blå, rødbrune og lyserøde frø.

Der er stor forskel på sorterne med hensyn til bælglængde, antal frø i bælgen og frøenes størrelse og farve. Her tre ret forskellige sorter: Øverst ‘Imperial Green Longpod’, i midten ‘Witkiem’, nederst ‘Sutton Dwarf’.
Der er stor forskel på sorterne med hensyn til bælglængde, antal frø i bælgen og frøenes størrelse og farve. Her tre ret forskellige sorter: Øverst ‘Imperial Green Longpod’, i midten ‘Witkiem’, nederst ‘Sutton Dwarf’.

‘Aguadulce’

Gammel sort fra 1800-tallet. Sorten bliver halvhøj. Den får meget store bælge med 6–7 lysgrønne frø pr. bælg. Meget tolerant overfor kulde – kan bruges til at så i efteråret i oktober–november, eller tidligt i foråret.

‘Bobs Fava’

Sorten bliver 120 cm høj og skyder igen efter 1. høst. Pænt udbytte af store flade grønne bønnefrø. Usædvanlig evne til ikke at blive angrebet af bladlus. Frøsamlersort fra Cotwold, England.

‘Crimson Flowered’

Planten bliver 90 cm høj. Meget smuk, gammel sort med smukke, mørkrøde blomster. Lille udbytte af små frø.

Crimson Flowered
Crimson Flowered har nogle meget smukke røde blomster.

‘Estisk Fava’

Landsort fra Estland. Høje planter. Bønnerne er uensartede, Blanding af mørkerøde, brune, purpurrøde, næsten hvide og grønne frø. Frøene er store, og der er 3-5 pr. bælg. Sort hos Frøsamlerne.

‘Express’

Meget tidlig sort med mange bælge, som indeholder 4–5 store frø. I England anses den for at være vinterhårdfør. De modne frø er lysgrønne. Planten bliver op til 90 cm høj. Blomster hvide med sort.

‘Frühe Weisskeimige’

Tidlig og robust sort. Bliver ca. 70 cm høj. Giver et godt udbytte med lange bælge og store, hvide frø. Når frøene tørrer, bliver de brune

De tørre frø af Frühe Weisskeimige er helt brune i modsætning til de fleste andre sorter, hvor de tørrede frøe er hvide eller grønne.
De tørre frø af Frühe Weisskeimige er helt brune i modsætning til de fleste andre sorter, hvor de tørrede frøe er hvide eller grønne.

‘Giant Exhibition Longpod’

60–100 cm høj plante med store, kraftige bælge på 25 cm eller mere. Store grønhvide frø.

‘Hangdown’

Middelsen, robust sort. Bliver 90-120 cm høj. 4–5 grønne frø i de lange bælge. Hvide blomster. Bør sås tidligt, da den har langsom udviklling.

‘Imperial Green Longpod’

Middeltidlig sort, som er god i kombination med en tidlig sort til at give en lang forsyningsperiode med valske bønner. Den bliver op til 120 cm høj. Den har meget lange, trinde bælge med 6–8 grønne og ikke så store frø i hver bælg. Bælgene kan blive op til 30 cm lange med 9 frø. Den angribes mindre af rust end både Sutton Dwarf og Witkiem. Hvide blomster.

‘Karmazyn’

Planten bliver ca. 60 cm høj. De relativt korte bælge indeholder ca. 5 store frø, som modner fra grøn til en mat lyserød farve. Frøene er lidt hjerteformede og skulle have en sød og lidt nøddeagtig smag.

‘Masterpiece Green Longpod’

Tidlig og høj, opret plante 100-150 cm. Tykke lange bælge med 6–7 grønne frø pr. bælg.

‘Red Epicure’

Plantehøjde 70–100 cm. Bønnerne er store og rødlige til rødbrune. Bælge ret korte med 4-5 frø. 

‘Sutton Dwarf’

Tidlig, men lidt senere end Witkiem. Den bliver kun 30–40 cm høj. Ikke så store bælge, 13–15 cm, men de er godt udfyldt med 3–5 hvidgrønne frø i hver bælg. Godt udbytte i forhold til plantens størrelse. En engelsk sort. Hvide blomster. Meget modtagelig for rustangreb.

‘Threefold White’

Sorten er middeltidlig. Planten bliver op til 100 cm høj, og frøene er mindre end de fleste andre sorter. Bælgene bliver ca. 15 cm lange og kan indeholde op til 9 frø. 

‘Witkiem’

En meget hurtigvoksende sort, som er velegnet til tidlig såning. Plantehøjde op til 100 cm. Sorten har store, hvide frø med 3–5 frø i hver bælg, som er stor og flad. Umodne er frøene lysegrønne og bliver hvide ved modenhed. Hvide blomster.

Skadedyr og sygdomme

Rust: Valsk bønne kan blive ret voldsomt angrebet af rustsvampe, men hvis det sker sent i plantens udvikling, har det ikke den store betydning. Rustangrebet går ikke på bønnerne inde i bælgen. Men et angreb på små planter, kan sætte deres udvikling helt i stå. Heldigvis kommer rustangrebet som regel kun midt eller sidst på sommeren, og er kun et problem med sent dyrkede hold.

Bedebladlus (Aphis fabae):

De sorte bladlus dukker op omkring sankthans. De sætter sig omkring blomsterne og i skudspidsen på planten og suger bladsaft, og de er en alvorlig trussel for udviklingen af bælge. Hvis der allerede er ansat et tilstrækkeligt antal store bælge - f.eks. som følge af tidligt såning, kan du knibe topskuddet med lus af og fjerne dem på den måde. Ellers må du spule bladlusene væk med en hård vandstråle - pas dog på ikke at ødelægge blomsterne. Griber du ikke ind og redder blomster og helt små bælge, får du stort set ingen bønner - med mindre der hurtigt kommer fugle eller nyttedyr og æder bladlusene, men det sker ofte først, når de helt små bælge har taget skade.

sorte bedbladlus
Begyndende angreb af sorte bedbladlus omkring blomsterne. Hvis ikke de fjernes hurtigt, ødelægges blomster og de små bælge, som er ved at dannes.

Bønnebiller (Acantoscelides obtectus)Det er sjældent, at man ser angreb. Men sår du frø med pupper, klækker de som biller, og hunnen lægger senere æg på de grønne bælge på planten. Larverne æder sig ind i frøene, hvor de senere forpupper sig inde i frøet. Hvis dine modne frø er fyldt med huller, har bønnebillen været der, og frøene kan ikke bruges til at spise og så. 

Vælger du at bruge egne frø uden huller, selvom der har været angreb, så opbevar dem i en metalæske og prøv at sætte dem lunt - op til 30° C. Er der pupper i frøene, vil de klække, og du kan høre de voksne biller inde i metalæsken. Det er vigtigt at de ikke kommer ud, da de kan angribe alle slags frø af tørrede bønner og ærter. I spildte frø ude i haven vil pupperne normalt ikke overleve frost, men det kan ikke udelukkes i en mild vinter eller i en kompostbunke.

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.