Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Gøremål i september

I september er det tid til at dele stauder, lægge løg, plukke æbler, så salat, toppe tomater, høste frø, forny krukker, male træværk og gå på sneglejagt. Her får du Haveselskabets tjekliste med havetips i september.

I efteråret er det tid til at lægge blomsterløg, der vil begejstre det efterfølgende forår. Foto: iStockPhoto

I efteråret er det tid til at lægge blomsterløg, der vil begejstre det efterfølgende forår. Foto: iStockPhoto

Prydhaven

Del stauderne: Tidspunktet er ideelt til at dele havens stauder, især dem der blomstrede i foråret og forsommeren. Derimod er det bedre at vente til foråret med at dele de sentblomstrende stauder som fx asters og høstanemone.

Læs mere om at dele stauder

 

Læg forårsblomstrende løg: Fra september kan du begynde at lægge forårsblomstrende løg i haven. September markerer starten af sæsonen, og udvalget af løg er dermed størst. Vælg kun store, sunde og faste løg. Læg løggene i veldrænet jord, så de ikke rådner i løbet af vinteren.

Blomstrende løg i plænen

  

Høst frø: Det er højsæson for at høste frø både i pryd- og køkkenhave, så du har gratis frø til næste år. Høst frøene efter en tør periode og direkte ned i en papirkuvert eller et kaffefilter, hvor de kan tørre nogle dage. Det er vigtigt, at de bliver helt tørre, da de ellers kan mugne. Opbevar dem derefter tørt, mørkt og køligt - gerne i en boks i køleskabet. Husk at skrive plantenavn og dato på.

Høst dine egne frø


Ryd op i bedene: Fjern trætte sommerblomster og ukrudt og klip frøstandende af akeleje, løvefod, haveklinte og andre planter, der har tendens til at selvså sig lidt for villigt i haven. Dæk jorden med et lag halvt omsat kompost.
 

Tag krukkeplanterne ind: Flyt pelargonier og andre stueplanter ind i løbet af september. De har lettere ved at vænne sig til indelivet, når kontrasten mellem udeklima og indeklima ikke er for stor.
 

Plant nye stauder: September er ideel til at plante nye stauder. Jorden er stadig lun, dagene er kortere og knap så solrige og tørre, og natteluften er fuld af fugt. Sæt planterne i en spand vand, før du planter. 

Plantetips

 

Forny krukkerne: Sommerblomsterne, der blev plantet i krukker i maj/juni, har blomstret uafbrudt i 3-4 måneder og ser nok efterhånden lidt halvvisne og forvoksede ud. Det er tid til at udskifte dem med efterårsblomstrende asters, pyntekål, lyng, sankthansurt eller små stedsegrønne buske, der kan pynte til ud på vinteren. Har du et frostfrit drivhus, kan du overvintre mange af sommerblomsterne dér, og næste år vil de kunne sættes ud igen.  

Krukker hele året

 

Hold gang i roserne: Fjern løbende visne blomster og syge blade, men undlad at gøde. Nogle af roserne vil blomstre lige til frosten kommer. Giv også klatreroserne lidt opmærksomhed. Klip dem om nødvendigt tilbage og bind løse grene op, mens stænglerne stadig er bløde. Så sikrer du, at de ikke knækker under efterårets og vinterens storme.

Mal træværket: Efter en tør sommer er træværket tørt, så september er et godt tidspunkt at få malet plankeværket, havemøblerne og andet træværk i haven.

Slutspurt på sneglejagt: Dræbersneglene lægger flest æg i august og september, og mange snegle overvintrer også, især de unge. Så hvis du gerne vil begrænse antallet af snegle i haven næste år, kan det godt betale sig at gøre en indsats nu. Gå på jagt efter små snegle og æg på fugtige stede.

Nyttehaven

Høst og gem æblerne: Hvis æblet slipper, når du drejer det forsigtigt rundt, er det tæt på at være fuldmodent. Gem kun æbler, der ikke er blevet stødt eller har andre skader. Læg æblerne i lave kasser, og sørg for de ikke rør hinanden. Sæt kasserne et sted i skygge, fx i en garage, et haveskur eller under et halvtag. Tilse jævnligt æblerne og fjern alle syge æbler, før de smitter de andre.

Gem æblerne

 

Sylt, frys og gem: Nyd overdådigheden i køkkenhaven, og benyt det store udbud af grøntsager og frugt til at lave et vinterforråd af pickles, syltede tomater, tørrede chilier, marmelade, mos og blancheret grønt til fryseren. 

Lav vinterforråd

 

Så dækafgrøder i køkkenhaven: I starten af september er det sidste frist for at så dækafgrøder som honningurt, gul sennep eller kløver i køkkenhaven, da de skal nå at spire frem, mens jorden stadig er lun. Dækafgrøden holder på næringsstofferne og begrænser ukrudtet. Til foråret er det nemt at vende dækplanterne ned i jorden, inden du sår.

Mere om jorddække

 

Tag kartoflerne op: Det er en god idé at grave kartoflerne op, inden jorden bliver for tung og klæbrig. Vælg en solrig og blæsende dag. Læg en presenning, flade kasser eller lignende ud på jorden, hvor kartoflerne kan ligge og tørre, men lad dem ikke ligge for længe, da de så bliver grønne og dermed giftige. Gem dem et mørkt og køligt sted (4-8 grader), fx i en jordkule.

Gem kartoflerne

 

Lav kompost: Lav kompost af alle de grønne rester fra køkkenhaven, hvis du altså ikke har høns til at tage sig af dem. Det giver gratis gødning, der samtidig forbedrer jorden.

Mere om kompost

 

Klip toppen af tomaterne: Der er hverken lys eller varme nok til, at nye tomater kan nå at modne, så du kan lige så godt klippe toppen af planterne. Så kan planten bruge energien på at mode de frugter, der allerede er dannet, i stedet for på at danne nye skud og frugter. Fjern også angrebne blade, tynd ud og sørg for god udluftning i drivhuset, gerne døgnet rundt.

Skær asparges ned: Skær toppen af dine asparges, når bladene er blevet gule. De gule toppe kan bruges i buketter. Du kan også lade dem stå og skære dem ned til foråret.

Fjern nedfaldsfrugt: Det kan godt betale sig at fjerne æbler, som falder af træet tidligere end normalt. Næste år vil du opleve et markant fald i antallet af æbler med orm. Smid ikke ormbefængte æbler på komposten, men giv dem til hønsene eller smid dem i skraldespanden.

Klip brombær ned: Samtidig med at du høster de sidste brombær, kan du beskære planten, så den ikke bliver til et vildnis i løbet af få sæsoner. Klip de fleste skud af i jordhøjde, så der kun er 3-5 skud tilbage pr. plante. Bind disse op på et espalier. 

Få styr på brombær i haven