Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Æbletræ giver ingen æbler

man. 6. okt. kl 9:57

Vi har fået en have med en gammelt, stort æbletræ. Det blev skåret en del tilbage i foråret for at skabe lys og luft i kronen, og så glædede vi os ellers til en masse dejlige æbler, som det efter sigende skulle have. Men der har været et meget sparsomt udbytte i år. Kan træet simpelthen være for gammelt, eller kan det skyldes forkert beskæring eller andet?

Haveselskabets Rådgivning

Der kan være flere årsager, fx fravær af bestøversort, frost under blomsterdannelsen, manglende bestøvning etc. Men bestøvningsforholdene har generelt være gode i år, og da træet tidligere har givet godt med æbler, tror jeg, årsagen skal findes i beskæringen.

Hvis træet er blevet skåret hårdt i toppen, har det sikkert fået en masse lange, strittende skud i år. Disse skud giver ingen frugt og vil oven i købet bruge noget af den energi, der ellers skulle bruges til danne frugter.

Fjern to tredjedele af disse skud, og lad de øvrige vokse videre næste år. I kan evt. tynge dem ned ved at hænge lodder på grenene. Jo mere vandret eller nedadhængende en gren er, jo større er sandsynligheden for, at den danner blomsterknopper og dermed frugter.

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.