Gå til hovedindhold
Syg akeleje
Foto: Medlem
Spørgsmål & Svar

Akeleje angrebet af minerfluelarver

tor. 23. jun. kl 13:16

Der er kommet noget ormelignende på bladene på min akeleje. Hvad kan det være?

Haveselskabets Rådgivning

Dine akeleje har fået besøg af minérfluens larver. Den lille flue lægger æg på bladet, og når de klækkes, kravler larverne ind under bladets overhud og gnaver minegange inde i bladet. Det er det, man ser, som de lyse plamager på bladene. I løbet af et par uger vil larven kravle ud af bladet og forpubbe sig og derefter blive til en voksen flue.  

Angreb af minérfluer er ikke alvorligt for planten, men ønsker man at bekæmpe, gælder det om at fjerne angrebne blade, så snart man opdager de første tegn på skade. Så får man fjernet larven, mens den stadig befinder sig i bladet. Har man minerfluer i drivhuset kan de bekæmpes med nyttedyr (snyltehvepse), men den mulighed har vi desværre ikke på friland.