Gå til hovedindhold
Foto: Frank Kirkegaard Hansen
Spørgsmål & Svar

Belle de Boskoop - opbevaring

tir. 11. dec. kl 10:43

Vi har nogle dejlige Belle de Boskoop-æbler i vores have, som vi nyder her i vinteren. De har stået i garagen indtil nu, men hvor længe kan vi regne med, at de holder sig friske der?

Haveselskabets Rådgivning

Belle de Boskoop er blandt de bedste gemmeæbler, så med lidt held kan I have friske æbler helt til engang i marts / april.

Garagen er sikkert et udmærket sted. Det skal være så køligt som muligt, dog uden hård frost. Æbler tåler ikke frost, men kan godt klare lave frostgrader, hvis de dækkes over med et tæppe eller lignende.

Der skal desuden være en vis fugtighed i luften, ellers rynker æblerne. Det kan hjælpe at løge nogel fugtige aviser over æblekasserne. Husk også at tjekke kasserne igennem for med jævne mellemrum og fjern eventuelle rådne æbler, inden de får smittet de andre.

 

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.