Gå til hovedindhold
Foto: Frank Kirkegaard Hansen
Spørgsmål & Svar

Birketræ - beskæring

tir. 7. okt. kl 11:17

Vi har et birketræ tæt på terrassen. Det er efterhånden blevet temmelig stort, og det sviner og skygger en hel del. Vi vil gerne bevare træet i en mindre udgave, så jeg vil høre, om vi kan beskære det, og hvordan vi i så fald skal “angribe” det?

Haveselskabets Rådgivning

Birk tåler fint beskæring om sommeren, men I skal ungå kraftig beskæring da det vil resultere i dannelsen af en stor mængde vanris. Desuden kommer der sjældent et kønt resultat ud af det, når man foretager kraftige beskæringer af birk .

I kan tynde ud i kronen og stamme træet op uden problemer, hvis I skærer grenene af lige over en sidegren eller inde ved en større stamme. I skal dog helst undgå at skære i selve hovedstammen, da træet vil få en uskøn silhuet og mange risede skud. Træet kan altså godt gøres mere åbent og smallere, men nok ikke meget lavere.

Overvej evt. allerede nu at plante et nyt træ til erstatning af birketræet, så det kan fældes om nogle år.

Læs mere her: Beskæring af birk

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.