Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Blodblomme - beskæring

fre. 9. maj. kl 13:22

I vores have står et lille træ med mørke blade, og vi mener, det er en blodblomme. Vi vil gerne have det beskåret, men er lidt i tvivl om, hvor hårdt vi må gå til den, og hvilket tidspunkt der er det bedste?

Haveselskabets Rådgivning

Blodblomme, Prunus cerasifera ‘Nigra’ er et smukt lille træ med dekorative mørke blade. Det får fine, svagt rosa blomster og små mirabellelignende frugter.

Det bliver sjældent så stort, at det behøver beskæring, men hvis der er nogle grene, der er i vejen, kan I fjerne dem i perioden fra starten af juli til og med september.

Hvis træet bliver beskåret i vinterhalvåret, er det mere modtageligt for svampeangreb.

 

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.