Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Er blåregn giftig?

fre. 28. nov. kl 11:21

Er min blåregn giftig? Da jeg købte den for 2 år siden, fik jeg at vide at den ikke var giftig og sagtens kunne plantes på en terrasse, hvor der løber små børn rundt. Men en planteskolemand fortalte, at alle planter i den familie blev betegnet som giftige.

Haveselskabets Rådgivning

Den botaniske familie er ærteblomstfamilien, hvor der ganske rigtigt findes flere giftige planter. Men der er også undtagelser, f.eks. alm. spiseært.

Det er rigtigt, at blåregn, Wisteria, beskrives som giftig. Men giftstoffet i blåregn regnes for langt mildere sammenlignet med giftstoffet i guldregn, Laburnum, som er farlig for små børn, fordi bælge og frø minder om ærter. Bælge og frø dannes i reglen i mindre mængder på blåregn sammenlignet med almindelig guldregn.