Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Husløg i krukker

tor. 15. jul. kl 13:46

Jeg har mange husløg i krukker, men hvordan gør jeg lige nu, hvor vinteren nærmer sig?

Skal jeg sætte krukkerne ud i mit udhus og tage dem frem igen til foråret, eller vil I anbefale noget andet?

Jeg har tidligere været uheldig med husløg som ikke klarede vinteren.

Haveselskabets Rådgivning

Husløg, Sempervivum, er hårdføre på friland. Når de går til er det typsike problem at jorden bliver for våd, så planterne rådner. Grunden til de rådner i krukken er formentlig, at der enten ikke har været hul i bunden, eller at hullet har været stoppet.

Vinteropbevaring af husløg kan sammenfattes i tre ord. Tørt, lyst og koldt. Sæt evt. krukkerne under et halvtag, hvor de ikke får nedbør i løbet af vinteren.