Gå til hovedindhold
Foto: Lisbet Juul
Spørgsmål & Svar

Hvad hedder planten?

tor. 8. maj. kl 10:03

Jeg har fået denne ganske lave blomst af min have-veninde. Hvad er det for en plante?

Den blomstrer nu i april, og blomstringen varer i mange måneder. Kan I fortælle mig, hvad det er for en plante? 

Venlig hilsen
Lisbet 

Haveselskabets Rådgivning

Ifølge Haveselskabets ekspert, Allan Kristoffersen, er det en sibirisk vinterportulak, Claytonia sibirica.

Det er en en til flerårig plante. Det vil sige, at den sagtens kan forsvinde i en kold vinter, men som regel har den smidt nogle frø, som vil spire frem i løbet af foråret.

Den stammer fra det vestlige Nordamerika til det østlige Sibirien, og blomstrer fra april-september. Den trives bedt i sol/halvskygge på en fugtighedsbevarende, men veldrænet jord. Det er ikke en staude som dyrkes særlig meget, så den må siges at være lidt af en sjældenhed i danske haver.