Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Hvordan beskærer jeg solbær?

ons. 10. okt. kl 10:57

Jeg har et par gamle solbærbuske, der ikke længere giver det store udbytte. Kan de beskæres, så de giver større frugter, eller er de simpelthen bare for gamle?

Haveselskabets Rådgivning

Du bør hvert år fjerne et par af de ældste grene helt nede ved basis. Det gøres bedst umiddelbart efter eller samtidig med høsten. På den måde fornyer du gradvist busken, så der hele tiden er nye, friske skud på planten. Beskæring skal helst ske inden februar, da grenene bløder, og busken taber saft ved beskæring i foråret.

Små bær kan også skyldes manglende gødning, for frugtbuske kræver næring og bør gødes ligesom den øvrige del af nyttehaven. Det kan selvfølgelig også være, at buskene er for gamle, men prøv først at se, om ikke ovenstående hjælper på frugtsætningen.

 

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.