Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Hvordan sår jeg rødgran?

ons. 9. dec. kl 10:48

Jeg har indsamlet kogler fra en rødgran og lagt dem til tørre. Jeg stå nu med en masse frø, som jeg gerne vil prøve at så. Hvordan gør jeg det?

Hilsen Michael

 

Haveselskabets Rådgivning

Frøene skal opbevares i køleskabet indtil foråret. Du kan enten så dem direkte i havejorden eller i kasser med så- og priklejord.

Vælger du et bed i haven, er det vigtigt, at din jord er porøs og veldrænet. Er jorden kompakt og vandlidende, kan du få problemer med svampeangreb, efter frøene er spiret. Vælger du at så i kasser, skal de stå udendørs og ikke i drivhus, men beskyttes mod kraftig, direkte sol. 

Dagen inden såning lægges frøene i en skål med koldt vand. Det vil fremme spiringen. Frøene bredsås på overfladen og dækkes af ca. 1 cm sand eller grus. Sandet trykkes let med en skovl eller lignende, så overfladen bliver fast og frøene få god kontakt med jorden.

Efter 1-2 vækstsæsoner prikles planterne om i en ny, større potte, så hver plante får bedre plads til at danne et velforgrenet rodsystem. Efter endnu 1-2 vækstsæsoner kan planterne plantes ud på deres endelige vokseplads. 

 

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.