fbpx Hvorfor er gulerødderne korte og forgrenede? | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Hvorfor er gulerødderne korte og forgrenede?

tor. 12. jul. kl 9:55

Mine gulerødder bliver mærkeligt korte, og mange forgrener sig. Det ser meget sjovt ud, men jeg vil alligevel hellere have nogle lange, lige eksemplarer ligesom hos grønthandleren. Hvad gør jeg?

Haveselskabets Rådgivning

Grenede og uregelmæssige rødder skyldes ofte, at jorden er for leret eller stenet. Gulerødder trives bedst i en let og porøs jord. Hvis guleroden møder modstand på sin vej ned i jorden, har den tendens til at stoppe væksten, forgrene sig eller på anden måde blive misdannet.

Sørg for, at jorden er godt løsnet og porøs, inden du sår dine gulerødder. Det er en fordel at blande sand i jorden samt tilføre kompost, hvis der er tale om en stiv leret jord.

Hvis du flere år i træk har dyrket gulerødder det samme sted i køkkenhaven, kan der også være tale om ophobning af nematoder i jorden. Derfor er det vigtigt, som med mange andre af køkkenhavens afgrøder, at have et 4-årigt sædskifte.