Gå til hovedindhold
Foto: Aksel H. Sørensen
Spørgsmål & Svar

Hvorfor er rosens blade rullet sammen?

ons. 9. jul. kl 12:43

Hvad er det, der får bladene på mine roser til at rulle sammen på langs. Jeg kan ikke se nogle dyr inde i bladene. Kan jeg sprøjte med noget?

Haveselskabets Rådgivning

Det er larven af lille rosenbladhveps, som har været på spil i dine rosenblade. Den vandrer fra blad til blad, og ruller du flere blade op, kan du være heldig at finde den lille grønne larve.

Det er ikke umagen værd at sprøjte. Larven skal rammes direkte af sprøjtemidlet, og det kan du ikke, når den sidder gemt inde i et sammenrullet blad. Desuden er den som regel væk fra bladet, når skaden er sket.

Du kan trøste dig med, at angrebet stopper igen. Larverne er aktive i et par uger i maj-juni, så er det slut. De angrebne blade bliver ikke pæne igen, men de blade der udvikles efter, at larverne er forsvundet, fejler ikke noget.