Gå til hovedindhold
Foto: Aksel H. Sørensen
Spørgsmål & Svar

Hvornår og hvordan beskærer vi ligusterhækken?

ons. 2. apr. kl 11:28

Vores ligusterhæk er efterhånden blevet meget bred. Kan den skæres ind og blive pæn igen, og hvornår kan det eventuelt gøres?

Haveselskabets Rådgivning

Hvis ligusterhækken er i god vækst, og ikke er syg eller svækket, kan den sagtens skæres meget ind på siderne og ned i toppen, hvis der også er behov for det.

Skær den gerne ind, så der kun sidder 10-20 cm bare grene tilbage. Det lyder barskt, og den ser kedelig ud bagefter, men der kommer nye skud på dem i løbet af sommeren. Klip gerne den ene side og toppen i år, og den anden side næste år.

Det kan være nødvendigt at klippe de tykke grene med en kraftig grensaks. Tilbageskæringen kan foretages fra februar til slutningen af marts. Også selv om vi skulle få en frostperiode, hvad vi trods alt, kan forvente.

Havekonsulent Aksel H. Sørensen

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.