Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Hvornår skal vi beskære vores kaprifolie?

ons. 10. okt. kl 10:56

Vi har en kaprifolie, som vokser helt vildt på vores plankeværk. Den blomstrer fint i toppen, men den er desværre blevet temmelig bar forneden. Kan den skæres kraftigt tilbage, så den igen bliver grøn og blomstrer nedefra? Og hvornår er det bedste tidspunkt?

Haveselskabets Rådgivning

Kaprifolie tåler fint en hård tilbageskæring i vinterhalvåret. Den vil så bryde med nye grønne skud nedefra, men der vil gå nogle år, inden den igen blomstrer. I kan evt. skære den tilbage i etaper, så du tager nogle af de ældste grene hvert år. På den måde holder I kaprifolien ung og tæt med en jævn fordeling af blomsterne.

Det er kaprifoliens natur at vokse op i lyset og sætte blomsterne der, så en jævnlig beskæring er nødvendig for at holde den grøn forneden. Alternativt kan I plante nogle lave buske foran hegnet til at skjule de nøgne grene.

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.