Gå til hovedindhold
Foto: Jesper Carl Corfitzen
Spørgsmål & Svar

Kan jeg bruge kompost til surbundsbedet?

tir. 2. Mar. kl 12:41

Jeg har et surbundsbed, som jeg næsten har fyldt med surbunds-spagnum. Jeg tænker på at supplere med egen jord, som er sandjord med senegræs og padderokker. Ukrudtet ville jeg helst undvære i bedet. Kan jeg i stedet supplere med kompost fra en genbrugsplads?

Haveselskabets Rådgivning

Kompost fra genbrugspladsen kan ikke bruges til rododendron, fordi komposten indeholder mange næringssalte og fordi surhedsgraden, pH-værdien, er høj.

Din egen sandjord er derimod udmærket til rododendron, men du skal naturligvis ikke få spredt hverken senegræs eller padderok til det nye bed. For at undgå det må jorden sigtes, så du får sorteret alle rødder fra. Det sker over et sold, med et kraftigt net med masker på ca. 1 til 2 cm. Det fungerer naturligvis bedst, når jorden er tør.