fbpx Kan jeg lægge blomsterløg i krukker nu? | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Foto: Ann Lilja
Spørgsmål & Svar

Kan jeg lægge blomsterløg i krukker nu?

tor. 14. jan. kl 13:51

Jeg har en masse blomsterløg fra efteråret som jeg ikke nåede at få lagt. Hvad sker der, hvis man planter dem udenfor, når frosten er væk? 

Haveselskabets Rådgivning

Du kan godt lægge dine forårsløg, når frosten er af jorden. Du skal være opmærksom på, at de i så fald blomstrer noget senere end, hvad man normalt kunne forvente, men det vil de indhente til næste år. Hvis du allerede har plantet nogle løg, kan du ligefrem have glæde af den forskudte og dermed forlængede blomstringsperiode.

Sørg for, at den jord du planter i er veldrænet, hvilket vil sige, at der fx er en del grus i. Løgene bryder sig ikke om for våd jord, da de kan risikere at rådne. Plant dem i en dybde, der svarer til løgets højde gange to. Indtil de plantes, er det vigtigt, at de opbevares køligt, tørt og mørkt.

Du kan fremdrive løgene ligeså godt i potter som plante dem i et bed. Det giver dig mulighed for at plante dem nu, selvom der er frost i jorden. Efter afblomstring kan du plante dem ud i haven.