fbpx Kiwi - udplantning | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Kiwi - udplantning

tor. 10. jan. kl 14:12

Vores søn har sået frø af kiwi, og nu har den nye plante stået et år inde på værelset og er allerede blevet alt for stor. Kan vi plante den ud i drivhuset til foråret, og hvornår vil vi kunne begynde at høste frugter?

Haveselskabets Rådgivning

Kiwi kan fint vokse i drivhuset – måske lidt for fint, for de kan blive meget voldsomme og skal holdes nede ved kraftig beskæring.

Vær opmærksom på, at de fleste kiwiplanter bærer enten han- eller hunblomster. Derfor skal der normalt to planter til, før I kan høste frugter.

Når kiwien blomstrer, skal I kigge i blomsten og se, om det er en han eller hun, og så finde en passende partner.