Gå til hovedindhold
Rødhals i tjørn. Foto: Flickr / Richard Toller
Rødhals i tjørn. Foto: Flickr / Richard Toller
Spørgsmål & Svar

Lille træ med bær til fuglene - hvad skal vi vælge?

tir. 15. apr. kl 13:23

Vi vil gerne have et mindre træ foran huset. Gerne med bær til fuglene, så vi kan sidde inde og kikke ud på fuglelivet. Det må helst ikke blive højere end 5–6 meter, og det skal kunne tåle en del træk. Hvad kan I foreslå?

Haveselskabets Rådgivning

Der er flere muligheder, og valget bør træffes ud fra havens øvrige planter og jordbundsforholdene. Men prøv fx:

Paradisæble - det er lette og dekorative træer, der typisk bliver mellem 4 og 7 m høje.

Malus floribunda. Foto: Flickr / Johan Neven

Røn er også flotte, generelt lidt kraftigere, men her er der flere, som kun bliver til små træer, fx Sorbus vilmorinii der ikke bliver mere end 3–6 m højt.

Sorbus wilmorinii. Foto: Flickr / Wendy Cutler

Tjørn holder sig også i en rimelig størrelse. Prøv fx den bredkronede hanesporehvidtjørn, Crataegus crus-galli, eller glansbladet hvidtjørn, Crataegus x lavallei. De kan dog begge snige sig op på 7–8 meter, når de er fuldt udvoksede.

Hanesporehvidtjørn, Crataegus crus-galli. Foto: Flickr

Læs mere: Sådan får du flere fugle i haven

 

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.