fbpx Orm i æbler | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Spørgsmål & Svar

Orm i æbler

ons. 3. dec. kl 11:38

Jeg har et fem år gammelt Filippa æbletræ, som i år gav ca. 100 æbler som jeg dog tyndede, så der kun sad to på samme gren. Æblerne blev i sommerens løb fine og store, men lidt efter lidt rådnede de og faldt af. Der er et hul i æblet, hvor det rådner, som om en orm har knavet sig ind. Hvilket skadedyr forårsager dette og hvordan bekæmper jeg det? 

Haveselskabets Rådgivning

Hullet i det rådne område af æblet tyder på æblevikleren og dens larve, har været på spil.

Bekæmpelse af æblevikleren er vanskelig, fordi æglægning, klækning og larvegnav finder sted over en lang periode. I erhvervsfrugtplantager opsættes fælder, feromonfælder, som giver et mål for angrebsgrad og tidspunkt for optimal bekæmpelse.

Teoretisk set kan metoden anvendes i haver, men det er IKKE en metode der bruges til bekæmpelse. Det er udelukkende til at registrere om det er nødvendigt at bekæmpe og i givet fald hvornår. Selve bekæmpelsen kan ske med produkter der indeholder Bacillus thuringiensis (Dipel) som er baseret på bakterier.

Har du mulighed for at indsamle angrebne æbler inden at larven forlader æblet, vil det også have en positiv effekt.