Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Pletter på fliserne

fre. 3. dec. kl 15:41

Vi har hvide pletter på betonfliserne på terrassen og i indkørslen. Vi har ikke forsøgt med diverse midler endnu, så vi håber på et godt råd. Min nabo siger ar rensning med højtryksrenser ikke nogen god ide, fordi det ødelægger overfladen på stenene. Men havd skal jeg så gøre? 

Haveselskabets Rådgivning

De lyse pletter er såkaldt flisepest som i virkeligheden er små kolonier af lav. Der findes mange arter af, som forekommer naturligt på sten, træstammer mm.

Din nabo har helt ret i at en højtryksspuling ikke er hensigtdmæssig. Flisernes overflade ødelægges så problemet kun bliver endnu værre på sigt. Det meget vanskeligt for ikke at se umuligt at fjerne lav mekanisk. På fliser forsvinder lav i skygge under krukker og lignende. Men så snart der igen er lys, vender de tilbage. Derfor giver overdækning med f.eks. plasik i en periode ingen mening.

Lav på fliserne skal betragtes som patinering og ikke som ukrudt eller snavs. Lav er avancerede og biologisk spændende organismer som er alger og svampe som lever i symbiose. Og de skader ikke fliserne. Brug hellere din tid og kræfter andre steder i haven.

Der findes diverse kemikaler på markedet, men da der er tale om miljøskadelige produkter, er det ikke noget Haveselskabet anbefaler.