Gå til hovedindhold
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Spørgsmål & Svar

Poppelrust - Popler taber blade

fre. 16. jan. kl 19:56

Vi har nogle gamle stynede popler, som nu i august taber alle blade. Der har været noget gulligt, rustlignende på dem inden de visner og falder af. Kan vi gøre noget, og skal vi styne dem nu i august i stedet for som normalt i vintertiden?

Haveselskabets Rådgivning

Det voldsomme og tidlige bladfald skyldes netop en svampesygdom, som hedder poppelrust. Det er egentlig 3-4 svampearter, som har værtsskifte med forskellige nåletræer. Popelrust har værtsskifte med lærk, fyr og douglasgran, men de lever altså en del af deres tilværelse på poppel, hvor man ser det som rustfravede pletter på bladene. Senere følger så det tidlige bladfald.

Sygdommen er der ikke så meget at gøre ved når først den er der, men du kan mindske risikoen for angreb næste år. Ved at rive de nedfaldne blade sammen og smide dem i skaldespanden, kan du forhindre svampesporene i at sprede sig. En anden mulighed er at fjerne værtsplanter der står i nærheden, men det kan naturligvis være svært, hvis de står i naboernes haver.

Der er forskel på poppelarternes modtagelighed for rust. Populus fastigiata, P. simoni og P. trichocarpa er ret modstandsdygtige.