fbpx Rosenskovmærke - formering | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Rosenskovmærke - formering

ons. 12. sep. kl 11:31

I min have vokser en krybende staude med næsten golfboldstore og kuglerunde, lyserøde blomster. Den er dejlig frodig og breder sig nærmest som et bunddække. Hvad hedder den, og hvordan kan den formeres? Min veninde vil gerne have et eksemplar.

Haveselskabets Rådgivning

Du er den lykkelige ejer af en rosenskovmærke, Phuopsis stylosa, der blomstrer helt fra maj til september. Den kan formeres ved at dække nogle af de lange skud med jord og så vente på, at de slår rod.

Det er nok bedst at gøre i foråret, men prøv at se, om den ikke allerede har gjort det helt af sig selv. Følg nogle af de lange skud og se, hvor de hæfter sig fast i jorden. Klip dem af fra moderplanten, og grav dem op.

Rosenskovmærke kan have svært ved at overvintre, hvis den står for fugtigt, så plant den et tørt og solrigt sted.