Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Skal vinen plantes inde eller ude?

fre. 23. maj. kl 13:04

Jeg har købt en vinplante til drivhuset, men er i tvivl om, hvor jeg skal plante den.

Vinen skal vokse i mit nye drivhus, men så er spørgsmålet, om den skal plantes udenfor og føres ind i drivhuset gennem et hul, eller om jeg kan plante den inde i drivhuset. Hvad vil I anbefale?

Mvh. Ilse 

 

Haveselskabets Rådgivning

Hvis der ikke er støbt sokkel på dit nye drivhus, kan du plante vinen inde i drivhuset. Du kan stadig vælge, at plante din vin indendørs, hvis der er en støbt sokkel, som ikke går dybere end 60 cm under jordoverfladen. Rødderne vil automatisk søge ud mod den fugtige jord udenfor drivhuset.

Er der derimod er en sokkel, der går mere end 60 cm under jordoverfladen, er det en fordel at plante vinen udenfor drivhuset og føre den ind gennem et hul i en rude eller lave et hul i soklen, hvor vinen kan føres igennem. 

Hvis den støbte sokkel er meget dyb, og vinen plantes inde i drivhuset, vil rødderne have svært ved at søge ud. Det vil betyde, at dens rodnet hurtigt kommer til at give problemer inde i drivhusets bede, og det kan også blive svært for planten at optage tilstrækkeligt vand. 

 

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.