Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Stiklinger af krybende dværgmispel

tor. 26. feb. kl 8:31

Jeg vil lave nogle stiklinger af krybende dværgmispel. Hvordan gør jeg det?

Haveselskabets Rådgivning

Jeg foreslår stiklingerne skæres i juli måned som urteagtige stikliner og stikkes enten i urtepotter eller i kasser som dækkes med perforeret plastfolie.

Stiklinerne skal holdes fugtige og må ikke stå i direkte sol. Efter et par måender har stiklingerne fået rod og kan pottes op hver for sig. Stil dem beskyttet vinteren over, gerne i et uopvarmet drivhus.
Krybende dværgmispel, Cotoneaster dammeri , kan også formeres ved nedkrogning. Det gøres tidlig om foråret ved at grave en lille fordybning ca. 15 cm fra skudspisen. Stænglen kroges ned i fordybningen og dækkes med jord. Læg evt. en sten oven på for at holde grenen nede.

I løbet af efteråret er der dannet rod på grenen. Den kan skæres fra moderplanten, og er således klar til at blive omplanet.