Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Svampe i græsplænen, hvilke er det?

tor. 20. okt. kl 15:52

Jeg får "svampebesøg" i min græsplæne, (se medsendte fotos)
Hvad er det for en art?
Er de spiselige?
Er de et tegn på mangler eller andet i græsplænejorden?
tak for hjælpen,

Vh. Morten

Haveselskabets Rådgivning

Svampene i græsplænen er ikke tegn på mistrivsel i haven. Ifølge Haveselskabets ekspert i svampe, Jacob Heilmann-Clausen, er der tale om almindelig netbladhat, eller en nærtstående art.

Netbladhatte er mykorrhiza -dannere med forskellige træer, bl.a. birk, lind, bøg og eg. Dvs. svampen lever i symbiose med træerne og hjælper med at optage vand og næring. Til gengæld modtager svampen sukkerstoffer, som træet danner gennem fotosyntese. Netbladhatte er ikke spiselige. De kan give voldsomme allergiske reaktioner og er i øvrigt ikke særlig delikate. 
 

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.