Gå til hovedindhold
Et bed i glade og sprælske farver.
Et modigt bed i glade og sprælske farver. Foto: Gusta Clasen.
Artikel for alle

Stjæl de bedste ideer fra Hampton Court Flower Show

Her få du vores bud bud på, hvordan du kan bruge de bedste ideer fra Hampton Court Palace Flower Show i din egen have.
Gusta Clasen. Fotos: Niels Ole Dam og Gusta Clasen - 
19. juli 2016

De engelske showhaver er designet af nogle af de bedste internationale havedesignere, og der er kælet for dem ned til mindste detalje – materialer, farver og planter er udvalgt, så det hele hænger perfekt sammen. 

Det er skønt at se på og meget inspirerende, men hvordan omsætter man lige de perfekte drømmehaver til noget, der passer ind i ens egen have. Det får du her 4 bud på.

1) Vær modig, når du bruger farver

Godt havedesign udfordrer ofte vores opfattelse af, hvad der er god smag, men gør det så overbevisende, at det er svært ikke at overgive sig. Der gælder fx for brugen af farver.

Showhaven "Zoflora" er et godt eksempel på det. Her ses en heftig farvekombination med blålilla floks, orangerød purpursolhat, rødlilla tidsel, Cirsium rivulare ’Trevor’s Blue Wonder’, mørkerød lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ’Chocolate Tip’, og prydgræssen præriehirse, Panicum virgatum ’Northwind’. Overraskende smukt!

En kombination af mørkerød, rosa og lyslilla.

Se flere eksempler på modig brug af farver i haven

2) Vand giver liv

Ingen showhaver uden vand – næsten da. Havedesignerne er vilde med at bruge vand i haverne. Vand giver nemlig liv i haven på flere måder: I form af rislende og klukkende lyde, smukke spejlinger i overfladen og det rige dyreliv i haven. Du behøver ikke at anlægge en stor havedam, mindre kan gøre det fx et fuglebad eller som her et vandbassin.

Vandbassin i rustent jern

Se flere gode eksempler på, hvordan havedesignerne bruger vand i haven

3) Lad det vilde møde det kultiverede

Den vilde havestil er åbenbart en tendens, der er kommet for at blive. I hvert fald på internationale haveudstillinger som Hampton Court Palace- og Chelsea Flower Show. Her konkurrerer designerne om at skabe showhaver, der til forveksling ligner vild natur. Meget imponerende.

Personligt er jeg ret vild med den vilde stil, men jeg synes især, at den er interessant i haver, når de vilde planter kombineres med mere traditionelle haveplanter eller andre klassiske haveelementer, så resultatet skaber en kontrast mellem det vilde og det mere kultiverede - eller tamme, om man vil.

Det får du her nogle gode eksempler på. Klik på billederne for at se dem i større størrelse.

4) Brug usædvanlige materialer i haven

Her kommer tre spændende bud på, hvordan havedesignerne bruger anderledes materialer i haver. Måske værd at blive inspireret af?

Materialer

Gennemtrængelige materialer til regnhaven

Her ses nogle af materialerne fra den regnhave, der blev kåret som bedste showhave ved Hampton Court Palace Flower Show 2016.

I en regnhave er det vigtigt at anvende materialer, der lader regnvandet sive ned, så man bruger regnvandet i haven og derved bidrage til at løse de problemer med oversvømmede kloakker og vand i kældrene, der ses i forbindelse med skybrud. 

Læs mere om vinderhaven her

 

Glassten

Glassten som "bunddække"

Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bruge som bunddække i haven. I denne have, som deltog i i kategorien Conceptual Gardens, spiller røde og orange glassten smukt sammen med planternes farver. Er der mon andre, der ligesom mig får associationer til Aladins hule fyldt med ædelsten?

Plastikhavemøbler for de stilbevidste 

Havemøbler i plastik er billige, praktiske, og ofte ret grimme. Men mon ikke disse havemøbler af klar plastik går rent ind hos selv hos den mest stilsikre haveejer. 

Havemøbler i klar plastik

 

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.