Gå til hovedindhold
Kartofler dyrket i en sæk
Kartofler kan dyrkes i en sæk, hvis pladsen er knap. Foto: Steven Wooster
Artikel for alle

Trin for trin: Dyrk kartofler i en sæk

Kartofler kan sagtens dyrkes i en sæk, hvis du ikke har en køkkenhave. Læs her, hvordan du gør i 4 nemme trin.
Gusta Clasen - 
07. april 2014

Kartofler kan gro i hvad som helst, når blot beholderen er tilstrækkeligt dyb. Sække er fine at dyrke i, men du kan også bruge store baljer eller høje plastkurve.

Sådan dyrker du kartofler i en sæk

Læg kartoflerne om foråret eller først på sommeren. - Fotograf: Steven Wooster.

1) Forspir kartoflerne

Hvis du skal have rigtigt tidlige kartofler, skal du forspire dem allerede i februar/marts.

Men nåede du ikke det, kan du godt lægge kartoflerne i sækken uden forspiring, når blot jordens temperatur er mindst 8-10 grader.

2) Læg kartoflerne

Kom først 20 cm jord i bunden af sækken, og bland en skefuld gødning i.

Læg derefter kartoflerne i jorden med spirerne opad. Dæk med 10-20 cm jord, og vand jorden. Sæt sækkene på et solrigt sted.

Kartoflerne skal hyppes, også når de gror i en sæk. - Fotograf: Steven Wooster.

3) Vand, gød og hyp

Dæk blade og skud med jord, efterhånden som planterne vokser frem.

Fortsæt med at hyppe, indetil jorden er 5 cm fra kanten af sække. Vand godt i tørt vejr, og gød hver anden uge.

4) Høst kartoflerne

Mærk forsigtigt efter i jorden, hvor store knoldene er blevet, når du vil høste de første kartofler. Hvis de er for små, må du give dem en uges tid mere.

Tidlige kartofler er klar til at grave op, når planterne står i blomst. Sene kartofler høstes, når toppene begynder at visne. 

Dyrk din køkkenhave i krukker

Få mere inspiration til at dyrke dine egne grøntsager på lidt plads i Haveselskabets bog ”Dyrk din køkkenhave i krukker”.

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.