Gå til hovedindhold
Tyttebær
Foto: Laila Sølager
Artikel for alle

Tyttebær som bunddække

Tyttebær er fine som bunddækkeplante i rododendronbedet.
Laila Sølager - 
11. september 2008

Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, kan få masser af røde bær. De smager ikke godt rå, men kan syltes sammen med pærer til et dejligt sødt-syrligt tilbehør til vinterens mørke mad. Du kan også lade tyttebærrene sidde på planterne. De holder sig nemlig friske og røde ualmindeligt længe, og de er meget dekorative hele efteråret.

Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, er en plante, der kun vokser ordentligt, hvis jordforholdene passer den. Det gør de, når jorden er tilpas sur med en pH-værdi under 5,5. Derfor trives tyttebær helt fantastisk i bunden af rododendronbedet, hvor jorden er lavet sur med spagnum.

De fleste tyttebær slår rod på de stængler, der breder sig ud fra plantens midte. På den måde bliver jorden tæt dækket af tyttebær, hvis de ikke bliver forstyrret af et hakkejern, mens de danner rødder. Plant tyttebærplanterne med 25-30 cm’s afstand.

Skovjordbær

Under og mellem frugtbuske kan du anvende skovjordbær som bunddække. Skovjordbær er interessant, fordi den blomstrer og bærer frugt over en længere periode.

Planten breder sig ved overjordiske ranker. Den kræver moderat lugning, fordi den ikke holder alt ukrudt nede.

Skovjordbær

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.